Cisco opkøber danske Assemblage

Det danske startup der først var kendt som CanvasDropr og senere blev Assemblage med produkterne Kollaborate.io, Presentation.io og Same.io, er blevet opkøbt af amerikanske multinationale Cisco for et ukendt beløb.

Vi interviewede Cathrine Andersen og Christian Rasmussen tilbage i 2011, hvor de fortalte historien om CanvasDropr i et podcast, og vi har fulgt dem lige siden. Assemblage har i dag bygget et solidt team og en række produkter med overskriften visuelt realtime samarbejd.

Cisco opkøber talenter

I dag fortæller Cisco i en pressemeddelelse at de har opkøbt danske Assemblage og gjort dem til en del af deres store Cloud team på over 3700 mand på globalt plan.

Hvis man nærlæser pressemeddelelsen, tyder det på en talent aquisition, ligesom de opkøbte New York baserede ThreatGrid den 21. maj og svenske Tail-f Systems den 17. juni.

Cisco ruster op inden for Cloud og er yderst tilfredse med endnu et opkøb, som kommer til at styrke deres Cloud division og strategi markant.

”Med dette opkøb tilføjer Assemblage et stærkt team af udviklere med dyb ekspertise til Ciscos Collaboration Technology Group (CTG), så vi kan fremskynde vores udvikling af næste generation af samarbejdsløsninger”, udtaler Cisco i en pressemeddelese om opkøbet og fortsætter.

”Vi er glade for at byde Assemblage velkommen til vores team. Sammen vil Cisco og Assemblage levere enkle løsninger, der hjælper medarbejderne med at arbejde smartere fra stort set hvor som helst i verden”.

Prisen på handlen er ikke offentliggjort.

Tidligere artikler om Assemblage, det tidligere Canvasdropr:

Okt 2011: Podcast # 49 – Interview med Canvasdropr.com

Maj 2013: CanvasDropr bliver en del af en ny familie og bliver til Kollaborate.io

Skrevet af

Læs også

Top