LEGO Serious Play #4founders er hands on udvikling for dit startup og dit team

I sidste uge mødtes 25 iværksættere i det skæve iværksætterhus DARE2mansion i København for at lege med LEGO og bygge en vision for deres virksomhed 1.000 dage frem i tiden. Trendsonline deltog som et team og fik BrainFood, BrainJam, 10 tips om fremtidens store tendenser og i det hele taget den fulde oplevelse med LEGO Serious Play. Eventet var sponsoreret af Elance.

Det er DARE2mansion-husets to ejere Laila Pawlak og Kris Østergaard, der, ud over at være fulde af energi og erfaring, er certificerede i den anerkendte metode LEGO Serious Play, som tages i brug, når teams skal arbejde med forretningsstrategien og vælger at opgive Scandic-metoden for i stedet at kaste sig ud i en ganske anden oplevelse.

En metode der vækker (andre dele af) dig

Fuldstændigt som navnet peger på, er det startup founders, der mødes for en eftermiddag og leger med LEGO – men det er ikke (kun) for sjov.

Når du arbejder med LEGO frem for samtale og udforme excel-ark aktiveres en anden del af hjernen, og det betyder, at den strategiske snak om visionen for Jeres fælles forretning bliver konkretiseret og lagret på en helt anden – og mere intens – måde.

Og det var, hvad der skete i sidste uge, for de 25 deltagere, der var helt med på legen og både byggede deres “right now” situation og deres “1000 days from now”-vision.

DARE2-teamet vil fortsætte #4founders-serien, som skal være et tilbud til startup founders, som gerne vil arbejde med deres kompetencer i samarbejde med Kris og Lailas kyndige hænder.

LEGO5Hvem deltager i den seriøse LEGO leg?

Blandt deltagerne til det første #4founders-event var både enmandsvirksomheder, studerende med ønsket om at blive selvstændige og startups, som vi kender fra det danske startupmiljø. Fælles for deltagerne var et åbent sind, en lyst til at lege og mod på at lade sig facilitere ind i et visionært arbejde med de farverige klodser, som de fleste af os kender som simple byggeklodser.

Trendsonline.dk talte med blandt andre founders fra M-PAYG, FitBird og det grønne initiativ TagTomat om deres forretning, deres motivation for at deltage, og hvad de fik ud af at deltage i LEGO Serious Play-metoden.

M-PAYG vil gøre bæredygtig energi tilgængelig i afsides regioner

Det danske startup M-PAYG, der også deltog i Elance Big Idea Competition tidligere på året, udvikler et kombineret hardware og software system, der gør det muligt for forbrugere i energifattige og afsides regioner at købe bæredygtig energi i små afbetalinger. Da disse forbrugere i dag har adgang til mobiltelefoner, vil M-PAYG gøre brug af disse til afbetaling af systemet og den bæredygtige energi.

“Vores mission er at udfase konventionelle energikilder som petroleumsbaserede lamper og generatorer, som i dag for denne forbrugergruppe er standard for basale behov som belysning og generelt elforbrug,” udtaler co-founder David Reerman Dizon fra M-PAYG.

Ved hjælp af M-PAYGs løsning kan forbrugeren betale for adgang til solenergi – gennem SMS-betalinger. Ved at kombinere bæredygtig energi med mobilbetalinger og mikrofinansiering er M-PAYGs løsning nyskabende for mere end en tredjedel af verdens befolkning. Om LEGO Serious Play eventet, kunne David fortælle, at netop byggeklodsernes form og den symbolske værdi, som de tillagde dem, gav dem mange gode diskussioner.

“Selvom vi internt i M-PAYG er vant til at benytte os af forskellige visuelle tools, eksempelvis Post-its på et business model canvas, var LEGO Serious Play en noget anderledes proces. Det var sjovt at se den symbolske værdi, man tillagde de forskellige konstruktioner i ens “LEGO-verden”, som satte flere gode diskussioner i gang i forbindelse med vores fremadrettede strategi. Thumbs up til Dare2mansion for et godt arrangement,” siger co-founder David Reerman Dizon fra M-PAYG.

M-PAYG

Vi følger op på den strategiske udvikling hos M-PAYG, men om fremtiden fortæller de, hvordan deres prototype og pilotprojekt forventes at blive færdiggjort og skudt i gang inden for den næste tid – i Nepal!

“Vi har fornyligt lukket et par vigtige aftaler med lokale partnere, som skal assistere os med udrulningen af vores teknologis pilotprojekt i Nepal. Pt. har vi et stort fokus på at få de tekniske aspekter til at spille 100 % – og vi har lige fået en dygtig elektronikingeniør med på holdet, som sammen med vores tekniske partnere arbejder på at få vores første prototype i hus over sommeren,” fortæller David Reerman Dizon Trendsonline.dk.

Den digitale FitBird platform videreudvikler konceptet og kigger fremad

FitBird blev launchet i august 2013 med ambitionen om at revolutionere fitness-branchen. De to co-founders, Casper Kold og Thor Wowk Larsen, der kender hinanden fra Crossfit Copenhagen, blev dengang enige om at tilbyde deres coaching service online og siden hen se på muligheden for at lave en app. Deres app blev lanceret i maj måned, og de har haft rygende travlt med at videreudvikle konceptet siden.

“For at akkommodere efterspørgslen er vi begyndt at rekruttere andre dygtige trænere til vores coaching-platform. Det betyder, at vi nu arbejder på at blive en Airbnb-løsning for personlig træning. Vi er desuden lige akkurat begyndt at se efter potentielle investorer til en seed-runde.”

1579965_10153713383530176_2024356351_n

De to founders fandt alligevel tid til en eftermiddag i DARE2mansion helliget udviklingen af deres fælles strategi og vision for FitBird fremadrettet.

“Når man har leget med lego som barn, skal der ikke meget til at overtale en til at lege med det i en startupkontekst. Udsigten til at bygge sit startups fremtid i Lego lød lovende, og vi blev bestemt ikke skuffet. Selve faciliteringen var rigtig god, og Dare2Masion fungerer glimrende som ramme for sådan et event.”

Mere grønt i byen med open source teknologi

Founder Mads Boserup Lauritsen fra det grønne initiativ TagTomat, deltog også i eventet med hans vision om at skabe et samarbejde mellen hans initiativ og open source teknologi.

“Det gav jo så et godt udgangspunkt for at få skabt en 1000 dages strategi, hvor TagTomat skal være netværksskabende på tværs af kerneområderne inden for dyrkning i byen, samtidigt med, at der skal skabes et bredt netværk ud til specialiserede vidensinstitutioner, så deres studerende kan bidrage med Open Source-teknologier til gavn for det grønne i vores byer, og i sidste ende for at skabe flere grønne jobs i relation til TagTomat.”

TagTomat_MadsBoserupTagTomat initiativet holder til daglig til i DARE2mansion huset, og i mødet med Mads Boserup Lauritsen oplever man, at der utvivlsomt er højt til tagets tejl.

“Det er fedt som grøn iværksætter at få sat ord og billede på, hvor det er, svaghederne er i den nuværende drift af virksomheden som afsæt for udvikling.”

Når I har brug for at ruske op i forretningen og komme på bølgelængde med hinanden i teamet

#4founders workshoppen var en intens og tankevækkende tur gennem nutid, fremtid og diskussion, sammen med input fra nye menneskers perspektiver i både BrainJam-sessioner og netværksøvelser. Lego Serious Play kan især være en interessant øvelse for et startup-team, hvor netop legoklodsernes evne til at visualisere den strategi og vision, som I har talt om, men måske ikke konkretiseret i fællesskab.

“Laila og Kris var gode som altid, og oplægget om mega-trends gav et godt udgangspunkt for at bygge sin 1000 dags plan. Min co-founder Casper og jeg deltog begge, og det var sjovt at se forskellene og lighederne mellem vores kreative byggerier,” fortæller Thor Wowk Larsen Trendsonline.dk.

Hold øje med flere #4founders events på DARE2mansion facebooksiden.

Vi ses næste gang!

LEGO6

LEGO_TagTomat

LEGO3

LEGO4

LEGO2

LEGO_TagTomat2

LEGO7

Skrevet af

Læs også

Top