Nikes e-handel vækster med 42 pct.

Nikes store succes fortsætter, efter at sportsgiganten kan offentliggøre en vækst i online salget på 42 procent for regnskabsåret 2014, sammenlignet med året før. Tallene resulterer i, at Nike har de digitale tjenester som topprioritet i fremtidige vækstplaner. 

Nike har de seneste år oplevet stor succes online, og denne succes fortsætter med at vokse. I løbet af regnskabsåret 2014, som sluttede den 31. maj, omsatte sportsgiganten for 767 millioner dollars online, og Nikes e-handel tegner sig nu for næsten 30 procent af den samlede omsætning på markedet.

Dette store boom i salget har betydet en vækst i forhold til Nikes omsætning online på 42 pct. sammenlignet med året før. Og Nike har store planer om, fortsat at satse kraftigt på e-handel, hvilket disse tal tyder på, at Nike gør helt rigtigt indtil videre.

De 767 millioner dollars, omsat via e-handel, står for 2,8 procent af Nikes samlede omsætning i 2014. Dette tal skal sammenholdes med de 2,1 procent som tallet lå på i 2013, hvilket må siges at være en ganske tilfredsstillende stigning.[quote_box_center]”Vores arbejde betaler sig. Vores online forretning voksede med mere end 40 procent i løbet af regnskabsåret, og vores vækst accelerede for hvert kvartal”, siger Nike CEO Mark Parker.[/quote_box_center]Det digitale har første prioritet
Derudover siger Mark Parker også, at Nike vil fortsætte med at knytte sine aktiviteter sammen med e-handel og mobile tjenester. Yderligere, vil Nike fortsætte med at investere kraftigt i e-handel. Både i form af infrastruktur, kapacitet og geografisk ekspansion med henblik på at levere en endnu bedre shopping oplevelse.[quote_box_center]“Vi stræber efter at denne innovation vil strække sig udover vores produkter og ind på det digitale område. Vores kunder forventer, at vi skal være lige så digitale forbundne, som de selv er, hvilket gør, at de digitale tjeneser er én af mine topprioriteter”, siger Nike CEO Mark Parker[/quote_box_center]

Skrevet af

Top