Arkiver

E-handelNyheder

Danske Banks MobilePay nu til e-handel

Danske Banks smartphone-applikation MobilePay er i skrivende stund den mest populære mobile betalingsløsning i Danmark. Som følge af MobilePay’s hurtige og massive succes, udvides konceptet nu med en version, der kan bruges i webshops.

Mere end 1,4 mio. danskere bruger allerede Danske Banks MobilePay, og appen bliver dagligt downloadet af cirka 4000 danskere.
Den hurtige succes og gode omtale har skabt en massiv tilstrømning af nye brugere til den mobile betalingsløsningsmetode, som siden hen har vist sig eftertragtet for virksomheder og private. Danske Bank ser blandt andet et stort potentiale i at bruge MobilePay til nethandel. Et nyt pilotprojekt, hvor MobilePay tilbydes som betalingsløsning i udvalgte webshops, er med til at lette betalingen og sikre en mere strømlinet og brugervenlig købsproces for forbrugeren.

Nye tider, nye muligheder
D. 3 juli gik startskuddet til pilotprojektet, og Danske Bank forventer, at inden der er gået et kalenderår skal MobilePay forefindes som betalingsmulighed på hovedparten af de samlede ca. 10.000 eksisterende danske webshops.

Danske Bank har samarbejdet med DIBS om at skabe den bedst mulige løsning for både forbruger og virksomhed, og derfor er det også de webshops, der bruger DIBS som indløser, der først vil få tilbudt at bruge MobilePay.
Virksomheden og webshoppen behøver nødvendigvis ikke at være eksisterende kunde i Danske Bank for at kunne tilbyde MobilePay, det er dog en forudsætning, at virksomheden har en aftale med en kortindløser.

Når testfasen henover sensommeren er vel overstået, og erfaringerne fra brugerne og butikkerne er indhentet og analyseret, er målet for Danske Bank fremadrettet, at løsningen udbredes til alle de webshops, der har samarbejdsaftaler med DIBS.

Screen Shot 2014-07-10 at 22.28.34

Fordele ved MobilePay Online

  • Der findes ingen beløbsgrænse når dine kunder bruger MobilePay til handel på nettet, i modsætning til situationen, hvor to personer skal overføre penge til hinanden.
  • Det er nemt for dine kunder at gennemføre købet med det samme, da betalingen foregår meget enkelt.
  • De fleste kunder har deres mobiltelefon på sig, men ikke nødvendigvis deres pengepung, hvilket gør MobilePay attraktiv for webshops.
  • Dine kunder slipper for at taste kortnummer, kontrolcifre og udløbsdato for at gennemføre et køb. Det eneste, de skal bruge, er deres fire-cifrede MobilePay-kode. Dvs. risikoen for at miste kunden i købsflowet minimeres.
  • MobilePay Online er lige så nemt for virksomheder at tilbyde forbrugerne, som det er for dem at tilbyde betaling via traditionelle betalingskort

Danskerne strømmer til
Ifølge Dagbladet Børsen viser en spørgeundersøgelse, foretaget blandt 5000 danske bankkunder, at Danske Bank kan forvente sig yderligere 300.000 kunder indenfor nær fremtid, da de danske bankkunder er vilde med de mobile betalingsløsninger – hvor Danske Bank har taget førertrøjen i det teknologiske udviklingsfelt. Analyse Danmark står bag Bankanalysen, og ifølge undersøgelsen forventer hver tredje dansker at tage Mobilepay i brug i løbet af det kommende år.

Danske Banks nuværende betalingsservices:

  • MobilePay
  • MobilePay Business
  • MobilePay Online

I fremtiden kan vi forvente at se en række tiltag, som vil gøre betalingsoplevelsen endnu mere fleksibel og positivt anderledes.

[quote_box_center]“Det handler for os om at lytte og bruge den feedback, vi får fra brugerne, dernæst er vores mål at gøre betalingssituationen til en oplevelse, noget ud over det forventede. Vi har en lang række ønsker og ideer til nye og spændende muligheder, men det vigtigste for os er skabe en reel værdi og bidrage med løsninger, som gør hverdagen nemmere og sjovere for vores brugere” Fortæller Mark Wraa-Hansen, Danske Banks chef for Mobilepay divisionen.[/quote_box_center]

Download, bryg og betal din kaffe
Et nyere og mere banebrydende tiltag fra MobilePay er en betjeningsfri løsning, testes i øjeblikket hos kaffebaren TopBrewer café i København, se filmen her.

Kunderne kan gennem Topbrewers app både customize, brygge og betale deres kaffe, og dermed slippe for at skulle stå i kø og vente på at ekspedienten har tid. Betalingen foregår nemt og hurtigt med MobilePay, uden at kunden skal forlade Topbrewers app.

De mange nye tiltag har givet Danske Bank en gedigen velfortjent anerkendelse hos både store og små virksomheder og den danske forbruger. MobilePay er uden tvivl det nye sort som betalingsløsning i webshop-regi.

Skriv et svar