#prøverigen med Magnus Kjøller: Historien om et salget af CM Network, der gik i vasken

Nederlag bliver kun læring, hvis man reflekterer over, hvad der kunne være gjort anderledes – til næste gang. To iværksættere besluttede sig for at gøre uge 23 til nederlagets uge, hvor 5 iværksættere deler historierne om det-der-projekt-der-gik-galt. Initiativet blev skudt i gang af Nikolaj Astrup under overskriften “Startupmiljøet – en hyklers paradis” – Læs vores artikel her. De ærlige fortællinger vil vi gerne være med til at give videre, så alle kan del i de erfaringer iværksætterne har fået på den hårde måde. Herunder kan du læse Magnus Kjøllers #prøverigen. Vi giver nu ordet videre til Magnus.

Hvor skal man begynde? CM Network var blevet solgt, og så var det alligevel ikke. Der har været mange rygter og historier, men her er den straight-up ærlige udgave af hvad vi har brugt det seneste halve år på og hvilken rutsjebanetur det har været.

Vi skruer tiden tilbage til december måned 2013
magnus kjøller
Efter en større økonomisk gennemgang kom det frem at økonomien i CM Network var løbet løbsk. Et estimeret overskud på 7 mio. kroner for året viste pludselig at hedde minus 2 mio. kroner i stedet – en skarp kontrast til, at vi året forinden havde lavet svimlende 30 millioner kroner i overskud før skat. Pludselig befandt vi os i en situation vi ikke havde været i før: Vores udgifter oversteg vores indtægter – og der var ingen konkrete udsigter til at det blev bedre.

På førstehjælpskurser lærer man, at det første man skal gøre er at standse ulykken. Ulykken værende i dette tilfælde at vores udgifter var steget dramatisk sideløbende med at indtægterne var faldet tilsvarende. Så i december tog jeg den drastiske beslutning at lave en benhård downsize og sige farvel 75 % af alle medarbejderne (ca. 35 stykker), inklusiv direktøren.

På det tidspunkt befandt jeg mig i Dubai, godt i gang med min 6 måneders udstationering og havde gang i nogle helt andre projekter. Pludselig blev jeg kastet ind i en opgave med at lave en turnaround i et firma der lå 6000 km væk og som jeg i praktisk ikke har været særlig meget involveret i det seneste år.

Første tanke var at flytte tilbage til Danmark, men det viser sig hurtigt at få en lang række praktiske konsekvenser da man ikke bare sådan kan afbryde et udstationeringsophold. Samtidig ville det også betyde, at jeg skulle smide en masse andre bolde jeg havde i luften fra mig, hvilket heller ikke var en mulighed. Så det seje træk med at få CM Network igennem sit livs største krise gik i gang trods svære odds.

Læs hele Magnus’ historie om et salg, der gik i vasken på Magnus Kjøllers egen blog.

Du kan også følge Magnus på Twitter.

Læs sidste uges #prøverigen med Martin Hjort.

Skrevet af

Læs også

Top