Affiliate marketing som hjemmeside-ejer

Du har måske hørt udtrykket ”affiliate marketing” før. Det bruges i online-sammenhæng i forbindelse med det at en marketer samarbejder med fx en webshop om at skabe flere salg. I denne artikel vil jeg forklare dig, hvordan du kan tjene penge ved at drive trafik til andres websites.

Affiliate marketing i Danmark foregår typisk ved at en person har en hjemmeside med artikler inden for et eller andet emne (typisk en ret smal niche), hvorfra han så sender besøgende over til en webshop.

Affiliate marketing i praksis
Lad os tage et konkret eksempel med en mand der interesserer sig for fitness og styrketræning, og har en blog om emnet, hvor han løbende bringer tips og tricks til andre med samme interesse som ham.

Han har igennem mange år gjort sig erfaringer med brugen af proteinpulver i forbindelse med styrketræning, og har dermed en masse viden om hvilken type proteinpulver man skal bruge, og om hvordan og hvornår man skal bruge det. Så er det oplagt for ham at lave en grundig guide til sine fitness-interesserede læsere med ”5 ting du skal være opmærksom på ved brugen af proteinpulver”.

Denne guide vil helt sikkert blive læst flittigt og delt rundt i fitness-miljøet bl.a. på sociale medier, og den vil også få en del besøg fra folk der søger netop denne viden på Google. Det er så her han ser muligheden for at tjene lidt penge på det hårde arbejde med at udarbejde en værdifuld artikel, og det gør han ved at samarbejde med en webshop der sælger lige netop proteinpulver.

Affiliate netværk og afregning
For at gøre affiliate marketing nemt for både hjemmesideejere og webshops kan det være fordelagtigt at benytte et såkaldt Affiliate Netværk som eksempelvis Partner-Ads.dk. Disse typer netværk formidler kontakten mellem ham der har hjemmesiden og ham der har webshoppen, og sørger således for at spore hvornår en besøgende køber noget inde på webshoppen, og efterfølgende udbetale provision til hjemmesideejeren.

Du kan løbende følge med i hvor mange klik du har sendt til forskellige webshops, hvor mange af disse der har ført til køb, og hvor god en provision dette har medført for dig som hjemmesideejer.

Senere vil jeg her på bloggen bringe et indlæg om affiliate marketing set fra en webshop-ejers perspektiv med fokus på hvordan du som webshop-ejer kan bruge affiliate marketing til at øge din omsætning.

Hvis du gerne vil i gang med affiliate marketing, så er der masser af læsestof ude på det store internet som du kan kaste dig over, fx denne generelle artikel om emnet. Jeg driver også nogle affiliate projekter selv, og som opfølgning på førnævnte case kan du se mit eget eksempel på en side om proteinpulver, hvor jeg sammen med nogle fitness-interesserede venner har udarbejdet en god artikel med relevant information, hvorfra jeg så kan sende besøgende videre til fitness-webshops

Skrevet af

4 kommentar

  1. Pingback: Affiliate marketing som hjemmeside-ejer | Trendsonline.dk

  2. Pingback: Affiliate marketing som webshop-ejer #2 | Trendsonline.dk

  3. hh@magic4eyes.dk'Henrik said:

    Hej
    Ja, affiliate er et interessant alternativ, som jeg også bruger til http://www.magic4eyes.dk/ – dog oplever jeg en ret dårlig konvertering på affiliate trafik, nok fordi at det jo ofte er en form for displaymarkedsføring.
    Organisk trafik er klart det bedste og så AdWords.
    Mvh
    Henrik

  4. tobiasehlig1993@gmail.com'Tobias Ehlig said:

    Hej Henrik,

    Nu arbejder jeg selv lidt med affiliate marketing igennem Partner-ads.dk, og der kan jeg se konverteringsfrekvensen i deres statistik. Ved nogle kampagner er konverteringen helt oppe ved 7.63 %.

    Men ja, det kommer helt sikkert an på hvor interesserede folk er i dit produkt, når de klikker sig ind på siden.

    //Tobias

Top