Drivr åbner op for taxi bestilling i Aarhus

Det danske startup Drivr tilbyder nem bestilling af transport gennem en smartphone app, og har indtil nu været tilgængeligt i København og London. I dag ekspanderer Drivr til hjemlandets næststørste by, Aarhus.

Ligesom de amerikanske tjenester Uber og Lyft fungerer Drivr gennem en smartphone app, hvor man til enhver tid kan bestille en taxi eller limousine. Chaufføren finder selv frem til dig ud fra din telefons GPS position, og betaling sker automatisk gennem appen.

Iværksættervirksomheden begyndte sit liv som Click A Taxi, men skiftede sidste år navn til Drivr med stor succes. Efter at have tilbudt tjenesten i København, bragte de den bekvemme smartphone app til London. Nu ekspanderer de videre på hjemmemarkedet ved at åbne op for bestillinger i Aarhus.

Tilbyder gratis prøveture i weekenden

Drivr_NikolajKøsterUdover at købe en tur med taxi eller limousine, kan man over weekenden bestille en gratis tur i en Opel ADAM i Aarhus. Drivr tilbyder denne tjeneste i samarbejde med Opel, og den kan udnyttes indtil på søndag, 3. august.

Det er fantastisk, at vi nu kan lancere Drivr i Aarhus. Jeg er selv født og opvokset her, så det er noget helt specielt for mig, at vi nu også kan tilbyde aarhusianerne nem og sikker transport. Fra i dag kan man i Aarhus bestille taxi, limousine – og indtil på søndag – en gratis tur med Opel ADAM,” siger Nikolaj Køster, co-founder hos Drivr.

Her på Trendsonline.dks Københavnske redaktion ønsker vi god tur til dem der benytter Drivr i Aarhus.


Læs mere om Drivr, tidligere Click A Taxi, herunder

Jun 2014: Kør Tesla med det danske startup Drivr
Maj 2014: #NSAwards: De danske finalister er klar til Oslo i aften
Okt 2013: Taxi-gate kan udvikle sig til mere end en storm i et glas vand
Okt 2013: Click A Taxi klar med automatisk app-betaling
Aug 2013: Click a Taxi åbner kontor i New York

Læs også

Top