Danske Vaavud featured i ny Apple iPhone 5s video

Danske Vaavud har både sin hardware og software featured i en ny reklamevideo for Apple’s iPhone 5s. Og det var på Apple’s eget initiativ. Trendsonline.dk har kontaktet Vaavud for at få historien, om hvordan det gik til, og hvad det har betydet for iværksættervirksomhedens udvikling.

Det danske startup Vaavud har udviklet en gratis vindmåler app til iPhone, der dels bruges sammen med vindmåleren og dels giver adgang til et verdenskort over Vaavuds brugergenererede vindmålinger. Apple har vist interesse for både deres hardware og software.

Vaavud_windmeterLæs den seneste artikel om Vaavud: Vind i de danske sejl hos Vaavud

Et klap på skulderen for deres design og usability

Det hele startede allerede tilbage i januar måned, hvor de modtog en mail fra Apple’s reklamebureau. De skrev, at de overvejede at bruge Vaavud i en af deres TV reklamer.

“I første omgang kom vi “kun” med i en “behind the scenes” film de lavede om reklamen. Men senere vendte de så tilbage, og sagde at de arbejdede på en ny film, hvor de gerne ville bruge vindmåleren,” fortæller Thomas P. Helms Trendsonline.dk, og fortsætter

“Vi selvfølgelig super stolte af, at Apple har fundet både vores hardware og software god nok til at de vil vise det frem, for alle ved jo hvor krakilske Apple kan være med alting. Vi går selv ekstremt meget op i design og usability, så vi ser Apple reklamen som et klap på skulderen og en anerkendelse af vores arbejde på den front,” siger medstifter og CEO Thomas P. Helms.

Vaavud har fået pladsen mod en kontraktuel aftale om, at de ikke må lade deres produkt feature i andres reklamer  i en periode, og at de ikke må bruge Apple reklamen aktivt, eksempelvis til at lave PR.

Apple satte skub i teamets udvikling og skiftede prioriteterne

Det danske startup har desuden fart på med ansættelser, videre produktudvikling og nu også denne gratis reklameplads i Apple’s iPhone 5s video. I dag kan han fortælle om en flot vækst i deres aktive brugere.

“Generelt går det rigtig godt i Vaavud. Vi er nu oppe på 8 fuldtidsansatte og 2 interns, og vores base af aktive brugere vokser med ca. 20 % per måned, og vi har en række spændende lanceringer på vej,” fortæller Thomas P. Helms.

Vaavud_team

“Konkret har reklamen allerede betydet en massiv stigning i besøg på vores website, backers på vores kickstarter kampagne og app downloads. Juli måned var indtil videre vores rekord måned med hensyn til downloads, men der er vist ingen tvivl om, at august kommer til at slå det tal,” forventer Thomas P. Helms.

Og så har en mail fra Apple også haft en betydning for teamets prioriteter.

“Processen har blandt andet ført til at vi fik localized vores app på 10 sprog, og oversat vores terms&conditions til 4 sprog. Det var jo noget vi ville have gjort på et tidspunkt alligevel, men det var ikke rigtig en prioritet – men det bliver det selvfølgelig når Apple spørger.”

Fremtiden byder på special apps og investorpitches

Desuden er Vaavud teamet begyndt at arbejde på en special app til landbruget, hvor vindmålinger er særligt vigtige i forbindelse med brug af sprøjtemidler.

“Landbrugsappen bliver vores første subscription app, og arbejdet med den kommer til at danne grundlag for lancering af yderligere subscription apps – f.eks. til sejlsport i løbet af foråret 2015,” fortæller Thomas P. Helms.

For at kunne sætte endnu mere fart på væksten overvejer danske Vaavud at begynde dialogen med mulige investorer i løbet af sensommeren og efteråret.

Du kan også være med til at flytte Vaavud teamet med deres Kickstarter kampagne for version 2 af vindmåleren, som kommer på markedet til november, lige i tide til julehandlen.

Se danske Vaavud i Apple videoen herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=PQBTd4xF6tU&feature=youtu.be

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Fem millioner kroner til Vaavuds vindmåler - Trendsonline.dk

Top