Norly Denmark er det nye herrebrand

Et nyt dansk herrebrand har set dagens lys. Norly Denmark giver modebevidste mænd dét lille ekstra til garderoben, hvor kvalitet og luksus er temaerne i produktsortimentet.

To unge danskere mødtes ved et tilfælde i Tyrkiets hovedstad Istanbul. Tanker blev udvekslet, og et fælles ønske om et herrebrand, som forhandler simple og luksusrige produkter, blev et fælles ønske. Siden mødet i Istanbul er der løbet meget vand under broen, 2 er blevet til 1 og nu står Norly Denmark klar og åben for handel – men der skal stadig løbes hurtigt, når man som Rasmus vælger at arbejde som enmandshær.

[quote_box_center]”Når man vælger at stå ene mand og vil have kontrollen betyder det jo også at alt ligger på ens skuldre og man må op og træde i hamsterhjulet for at der sker noget – det gælder udfordringerne, såvel som finansielt.
” udtaler Rasmus, founder af Norly Denmark.[/quote_box_center]

Produktsortimentet på webshoppen er overvejende lædervarer, og udvalget blandt andre består i bælter, slips, keyhangers kortholdere og cases til computere og Ipads. Accessories og luksusprodukterne forhandles online og har tilmed hurtig levringsgaranti.
Alle produkter er designet, det er altså ikke færdigbestilte produkter der videresælges. Norly Denmark er ikke en salgsplatform men et designudtryk, hvor brandets identitet dækker over stilbevidsthed, designpassion og detaljeorientering. Og netop sidstnævnte egenskab synes at være afgørende, når der arbejdes ved tegnebordet hjemme i Aarhus.

norly

[quote_box_center]”Ideen om, at minimalistisk, simpelt design med høj funktionalitet samt kvalitet af accessories fuldstændig kan ændre et look eller et udtryk. Styling, med et flettet læder bælte kontra et klassisk bælte, med en læder mappe under armen er hvad der gør hele forskellen – det er hvad der giver udtrykket, det hele ligger i detaljen.”. Udtaler Rasmus[/quote_box_center]

Spot on.
Det ser ud til at Norly Denmark har ladet vente på sig. Da virksomheden for få uger siden offentliggjorde lanceringen af webshoppen blev modtagelsen forrygende, og det lage hårde fodarbejde forud for tilblivelsen af projektet synes det hele værd.

[quote_box_center]”Alle de mails og kommentarer vi har fået fra de danske mænd har været fænomenale. Alle de rosende ord og de mange skulderklap gav os et skub og bekræftelse i, at vi er på vej i den rigtige retning, Det fik os til at gå hjem med oprejst pande og videreudvikle de bedste produkter, i de bedste kvaliteter der er til at betale. Vi fik lyst til at give mere gas!” siger Rasmus, stifter af Norly Denmark[/quote_box_center]

[quote_box_center]”Alt sammen er det noget, der er med til at vi vågner med et smil om morgenen og har lyst til at give vores kunder en oplevelse udover det sædvanlige.” fortsætter Rasmus.[/quote_box_center]

Iværksætteri indenfor mode- og tekstilbranchen kræver sommetider lang erfaring, der er mange komponenter at holde styr på og overblik over, og især for Norly Denmark, som vælger at designe produkterne selv fremfor eksisterende produkter hvor logoet bare kan skiltes på.

Leverandørelementet har alle dage været omdiskuteret, og kan virke som et minefelt. Gennemsigtigheden er ikke altid til stede, og der har gennem tiden været mange tarvelige og trælse historier om leverandørsvigt, fejlsendinger, kvalitetsuoverensstemmelser og mangel på god CSR hos leverandøren. Dette havde Norly in mente fra start, og leverandørdistributionen af produkterne og materialerne er nøje gennemtænkt.

[quote_box_center]”Al læderproduktion er af enten kalveskind fra Tyrkiet eller er af vegetabilsk læder fra Italien, imens slips er lavet i Kina, hvor også en stor del af tøjet der er undervejs, kommer til at blive lavet.” siger Rasmus.[/quote_box_center]

Service-mindedness
Kontrollen og den stringente tone i forretningsplanlægningen er nødvendig når man vælger samarbejdspartnere, og det samme gælder for de forhandlere, som skal sælge brandet i fysiske butikker. Her går man ikke ned på kvalitet, og kundeservicen er især omdrejningspunkt for Norly.

[quote_box_center]”Som tidligere nævnt, er vi ret selektive hvad angår vores forhandlere. Det skyldes blandt andet at personalet og butikken generelt forstår, at give en ordentlig kundeservice, som lever op til den standard vi selv bestræber os efter. At kunne give kunden en kompetent rådgivning og en god kundeservice med et smil, er et ultimatum for at blive forhandler af Norly produkter. Vi stiller høje krav til os selv og derved også til vores forhandlere og samarbejdspartnere.” udtaler Rasmus [/quote_box_center]

Den gode kundeservice betyder meget i hele Norly foretaget og skal skinne igennem alle virksomhedsled. Der tilbydes god service i døgndrift syv ud af ugens syv dage, hvor der loves kort responstid ved henvendelser af enhver art. Alle sejl bliver sat for at give kunden de bedste oplevelser, uanset om henvendelserne drejer sig om salg, spørgsmål, returning eller klager.

Med de gode responser ved lanceringen og den klare vision i identiteten, ser fremtiden i modebranchen lys ud for både Rasmus og hans virksomhed. Det har taget tid og kræfter for Norly at nå til hvor det er i dag, kræfter som er genvundet ved at have en god arbejdstilgang og positiv stædighed. Norly er ønsket, og ønsket om at udvikle brandet og bringe det vidt og bredt er en tankegang som Rasmus holder fast i og fremadrettet vil arbejde ud fra.

[quote_box_center]”Ingen iværksætter eller virksomhed er noget uden de udvikler sig. Min måde at gøre det er altid at tænke hvad jeg dårligst til, hvad er det jeg er mindst stolt af. Det tager jeg så ind og udvikler på så det bliver min force, noget jeg er stolt af og ser som et af mine helt store plusser. På den måde er man konstant i udvikling og giver sig selv de bedste forudsætninger for vækst og sit eksistens grundlag. Take your weakest link and make it your strongest.” –Rasmus, founder af Norly Denmark[/quote_box_center]

Skrevet af

Top