Adwords fjerner annoncørernes fulde kontrol

Google Adwords har lanceret, at de i september måned kommer med en opdatering, der vil få betydning for annoncører. Denne opdatering vil nemlig betyde at annoncører kun kan matche præcise keywords.

Indtil nu har Google Adwords brugere haft to muligheder, når det kom til, hvordan annoncørerne kunne matche deres annoncer ud fra søgeforespørgsler: enten kunne annoncen vises når en forespørgsel matchede de nøjagtige søgeord, der er oprettet i Adwords, eller tillade Google at matche annoncen med søgeord og sætninger, der er meget lig med de oprettede søgeord i Adwords. Den sidst nævnte mulighed tog også højde for flertalsformer, stavefejl eller lignende.

I starten af september måned vil disse funktioner forsvinde fra Adwords og Google vil altid automatisk inkludere alle disse nære varianter, når den forsøger at matche en annonce ud fra en søgning.

Google lancerede tilbage i 2012 variant-matching-feature og denne opdatering har gået ind og påvirket søgeord i forhold til: sætninger som søgeord og eksakte match. Som eksakte match antyder vil annoncen kun blive fremvist, når forespørgslen matcher virksomhedens udvalgte søgeord nøjagtigt. Hvorimod at søgeord som sætning stadig vil blive fremvist, hvis forespørgslen omfatter andre ord i søgesætningen.

Her ses hvordan Adwords plejede at se ud:

Google Adwords1

Annoncører vil stadig være i stand til at vælge de endnu bredere indstillinger, der inkluderer synonymer og andre sætninger, men begrænsningerne vil opstå, i form af at annoncørerne ikke længere kan låse præcise nøgleord efter september. I stedet vil Google Adwords altid inkludere stavefejl, flertal/entalsform, ordstammevarianter, accenter akronymer og forkortelser.

Google Adwords nye tilføjelse vil gå ind og påvirke reklameverdenen, da mange annoncører gerne vil have den fulde kontrol over hvornår og ud fra hvad, deres annoncer fremvises. Google er nu ved at fjerne lidt af denne kontrol. Google forsvarer dette med at annoncører, der tilbage i 2012, valgte at anvende variant-matching-feature oplevede en stigning på hele 7% i deres konvertering.

Google har allerede tilføjet eksakte match til de fleste Adwords kampagner, så mange annoncører vil ikke bemærke denne opdatering, men for de annoncører, der stadig ønsker fuld kontrol og udvælgelse af søgeord vil være ulykkelige over denne nye opdatering.

Dette er ikke første gang at Google fjerner indsigten for virksomheder og tager styringen over søgeord. Læs mere her.

Skrevet af

Top