Bogrobotten.dk tager brugerne med

Bogrobotten.dk har øje for brugerne og skaber god affiliate, som generere gode resultater og viser sig bæredygtig i junglen af iværksætterprojekter og webshops.

Som domænenavnet indikerer, er Bogrobotten.dk til for at hjælpe de boghungrende forbrugere med at købe, låne eller leje både nye og brugte bøger gennem forskellige webshops.

Brugerne over profit
Founder bag webshoppen, Lasse Bunk, så bogprojektet som en mulighed for at få udlevet iværksætterdrømmen samt affiliate formatets indtjeningsform, men i høj grad så han shoppen dække et behov, som forbrugerne efterspørger.

”Drømmen er at drive en forretning, som folk ønsker at bruge, og som derfor vokser. Det vil vi gøre, ved at gøre det, vi gør i dag, ved at sætte brugeren først. Vi fik ideen da vi tidligere har beskæftiget os med e-bøger, og vi tænkte dengang, at der er en del der kan gøres langt bedre i forhold til brugervenlighed, set ud fra markedets tilstand i august 2012. ” siger Lasse Bunk, stifter af Bogrobotten.dk tweet

Det arbejdende hold bag webshoppen er observerende på deres eget produkt, og bruger og tester shoppen funktionsdygtighed hele tiden. Når et projekt starter ud med, at skabe for et segment og ikke for egen økonomi skyld, er det naturligvis nødvendigt at holde produktet vedlige.

”Vi bruger selv siden, og prøver at fokusere på de ting, der gør at man får et godt bogkøb og en god oplevelse i forbindelse med dette. Dette er, udover priser og leveringstid, boganmeldelser, Trustpilot-ratings på boghandlerne og læse- og lydprøver på bøgerne samt test af vores søgemaskine” udtaler Lasse Bunk. tweet

Bogrobotten har et bredt repertoire af tilmeldte boghandler, som for brugeren gør titelsøgningen mere omfattende og med bedre søgeresultater. Udover de mange vante services forbundet med en webshop af denne type, har bogrobotten en tilknyttet blog(http://blog.bogrobotten.dk) som giver brugerne tips, Do’s & Dont’s og gode informationer om webshoppen.

Bæredygtighed kræver profit
For at bogrobotten.dk består i rum tid, skal der fornuftigvis stiftes kapital til formålet. Den digitale bogportal har brugerne i første række og affiliate-forretningsmodellen i baghovedet. Fremgangsmetoden for affiliate er simpel; virksomheden henviser brugere til en webshop og får en del af overskuddet ved hvert salg. Metoden bliver ofte betragtet som en nemmere og mere tilgængelig måde for webshopejeren at opnå succesfulde resultater.

Når en stifter stifter en webshop, er forretningsområderne Varelager og Logistik som oftest store omkostninger, men med affiliate-metoden erstattes produkter med affiliate-links, dermed undgås de dyre vareindkøb som skal logistikføres og lagres . Bogrobotten.dk fungerer som en almindelig webshop, dog er setupét et helt andet på en affiliate-side.

“Setup’et er sådan, at vi sammenligner bogpriser ved at hente priser fra boghandlerne via data-import, API’er og Screen Scraping, hvor vi går ind og finder priserne på forskellige hjemmesider. Det er programmeret i Ruby on Rails, og vi har gennem tiden udviklet vores egen søgemotor for at kunne håndtere de 50 samtidige boghandlere, vi har i dag. Det er noget, der har taget tid, som kører rigtig godt i dag. Vi overvejer at open-source’ denne del af forretningen,” fortæller Lasse Bunk. tweet

Affiliate opbyggede webshops er en god måde at starte op på som iværksætter og det er tilmed en effektiv måde at teste et webshopprojekt, uden at skulle poste for mange penge i det fra starten. Bogrobotten.dk er et seriøst og professionelt site, som drives ærligt og succesfuldt af stifterens, Lasse Bunk’s, forståelse af og tilgang til forretningen i dets helhed.

Lasse´s 4 gode råd:

  • Gør det gode, og gør det ærligt. Der findes i dag masser af affiliate hjemmesider, som er lavet med ét formål; at tjene penge. Dette er fint nok, men hvis det kun er pengene der driver værket, smitter det af på sitet, troværdigheden osv. Det er vigtigt, at folk kan stole på det de læser på nettet.
  • Gør det simpelt. Det er bedre at starte med lidt, men godt. Start med det mest basale. Vil du sammenligne mobilpriser, så start med priserne, og læg alt det sjove ind senere.
  • Lav noget, du selv har lyst til at bruge og som du selv har brug for. På denne måde behøver du ikke gætte dig frem til, hvad brugeren har brug for.
  • Hav det sjovt! Du skal arbejde med det her projekt i lang tid, så vælg noget, du synes er spændende og interessant, og som du har lyst til at arbejde med. Det modvirker også stress.

Skrevet af

Top