DBA.dk udkonkurrerede det trykte medie

Danmarks første og største avis for gratis-annoncer, Den Blå Avis, ophører med at udkomme til jul efter 33 succesfulde år. Online-udgaven af Den Blå Avis, DBA.dk, er den direkte årsag til lukningen af avisen. DBA.dk’s massive vækst de senere år har nu gjort avisen urentabel.

Vigende oplagstal og et løbende frafald af annoncører betyder, at Den Blå Avis ikke længere er en rentabel forretning.
Ejeren, eBay, forventer, at Den Blå Avis i år vil gå i nul resultatmæssigt.

Med en udvikling, hvor markedshandlen ikke bare har flyttet sig fra trykte medier til internettet men i hast er ved at flytte sig fra PC’en til mobile enheder som tablets og mobiltelefoner, er der ingen fremtid for en trykt avis.

”I dag handler danskerne med hinanden, hvor de går og står. Direkte på deres mobiltelefoner eller tablets i sekunderne efter de har besluttet sig for, hvad de vil købe eller sælge. Udviklingen går stærkt, og den kan ikke bremses. Derfor er det desværre også naturligt, at udviklingen i markedet nu får en kedelig konsekvens. Den Blå Avis – og dermed et enestående dansk stykke avis – og kulturhistorie – ophører med at udkomme,” fortæller koncernchef for eBay i Danmark, Morten Heuing. tweet

Da eBay i 2008 købte Den Blå Avis A/S med tilhørende brands og virksomheder, var det ikke den trykte avis, der havde eBays interesse. Det var DBA.dk og BilBasen.dk.

”Planen var at lukke avisen, men avis-teamet ville det anderledes. De satte sig for at bevise, at de kunne udvikle, drive og tjene penge på Den Blå Avis i et meget vanskeligt marked. tweet

Det lykkedes, og teamet har leveret en fremragende indsats, men nu går den ikke længere.
Danskerne vil det anderledes i et voldsomt tempo,” konkluderer Morten Heuing.
Væksten på DBA.dk, Danmarks største handelsplads, taler sit eget sprog.

Da eBay overtog DBA.dk i 2008, var der 3 millioner varer til salg. Sidste år var tallet oppe på 10 millioner, og i år forventer eBay at nå 15 millioner varer. Samtidig er antallet af brugere pr. måned steget fra små 900.000 i 2008 til 1,3 millioner i år.

Den helt store udvikling sker på de mobile enheder som smartphones og tablets. Over halvdelen af trafikken på DBA i dag kommer fra mobilen, og hver 3. danske smartphone benytter aktivt DBA.dk’s app.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at lukningen af Den Blå Avis ikke er en spare-øvelse. tweet

Vi flytter i stedet investeringerne til DBA.dk, så vi f.eks. sætter endnu mere skub i udviklingen af forbedrede apps og andre mobile løsninger. Danskerne er det folkefærd i verden, der er mest åben over for den teknologi, der ligger gemt i smartphones og tablets, og derfor er eBay også interesseret i at investere i og udvikle ny teknologi på det danske marked til efterfølgende brug i andre lande rundt om i verden,” siger Morten Heuing

Skrevet af

Top