Facebooks News Feed FYI Click-Baiting

Nye annonceringer af Khalid El-Arini – forsker og Joyce Tang – Product Specialist skal hjælpe folk med forbedringer i forhold til News Feed. Disse forbedringer består i at finde relevante opslag og links fra annoncører, der er mest interessante og relevante samt at frasortere spamhistorier. For at realisere ovenstående introduceres der to opdateringer. Den første skal reducere Click-baiting overskrifter og den anden skal hjælpe folk med at se delte links på Facebook i det bedste format.

Click-Baiting overskrifter
Click-Baiting er, når en annoncør slår links op med en overskrift, der tilskynder folk til at klikke for at læse yderligere, omkring et emne eller produkt, uden at give informationer omkring hvad overskriften egentlig omhandler. Indlæg som disse har ofte tendens til at få en masse klik og dermed vil konverteringen stige og nå ud til en større målgruppe. Alt i alt betyder det at man skal vække folks interesse gennem en interessant og fangende overskrift.

News Feed FYI Click-Baiting
Khalid El-Arini og Joyce Tangs har foretaget indledende undersøgelser af hvilken type indhold Facebook brugere ønskede at se i deres nyheder og på startsiden. 80% svarede at de ønskede overskrifter, der indikerer hvad emnet omhandler uden at de behøver at klikke ind på siden.

Over tid kan overskrifter med ”klik-lokkemad” overdøve indhold fra venner og sider, som folk har valgt at følge på grund af interesse eller personlig relation.

For at afgøre om en overskift er click-bait kan man se på hvor længe folk bruger på at læse en artikel på Facebook – hvis der bruges tid på artiklen betyder det at Facebookbrugeren har klikket ind på noget værdifuldt, hvorimod at hvis de umiddelbart efter klikket ind på artiklen, forsvinder tilbage til Facebook siden, har artiklen ikke skabt værdi hos læseren. Det vigtige er her at begynde at observere om Facebookbrugere har tendens til at tilbringe tid væk fra Facebook efter de har klikket på et link, eller om de har tendens til at gå tilbage til nyheder og læse rangerede linkhistorier.

En anden vigtig faktorer er at mindske indholdet på nyhedssiden og se nærmere på forholdet mellem personer, der klikker ind på artiklen og personer der diskuterer emnet og deler det på deres egen private facebookside. Dette kan skabe en ”falsk” konvertering, da folk ofte klikker ind på en vens delte link, men hurtigt vender tilbage til Facebook, hvis det ikke er værdifuldt fra start. Hvis linket har en værdi vil man som oftest like eller kommentere på det delte link.

Del et opslag, der indeholder links
Den anden opdatering af Khalid El-Arini og Joyce Tang vedrører deling af opslag, der indeholder links. Dette er meget nyttigt, idet at folk deler et link på Facebook vil det vises på Facebookbrugerens venners nyhedsside med et stort billede, en overskift og en kort tekst, der giver indblik i hvad emnet omhandler.

News Feed FYI Click-Baiting 2

Det er når annoncører deler links i statusopdateringer eller i forbindelse med at man uploader et billede og skriver en tekst under billedet.

News Feed FYI Click-Baiting 3

Dette er den nye opdatering, som Khalid El-Arini og Joyce Tang lancerer, i det at deres undersøgelser viser, at folk foretrækker at klikke på et link, der vises i linkformat – altså gennem linkdelingsfunktionen på Facebook, fremfor links der er lagt ind som en billedtekst – Click-Baiting 2.

Click-baiting 3 er populær, fordi at linkfunktionen på Facebook giver yderligere oplysninger omkring artiklen, dette gør det lettere for Facebookbrugeren at beslutte, om det er noget, de ønsker at læse yderligere om. Denne løsning har endvidere vist sig at tiltrække flere mobilbrugere, fordi denne form gør det lettere at læse indholdet på en mindre skærm end andre delingsfunktioner på Facebook.

Alt i alt vil denne nye opdatering fokusere på at vise links ved hjælp af linkformater fremfor at dele links gennem billedtekster og statusopdateringer. Undersøgelserne, som Khalid El-Arini og Joyce Tang lavede, viste nemlig at Click-baiting 3, gav dobbelt så mange klik i forhold til Click-baiting 2.

Med denne opdatering kan du undgå at dine Click-baiting overskifter ikke bliver overset, men nærmere ramme de Facebookbrugere, som ønsker at læse omkring lige præcis dit emne.

 

Skrevet af

Top