Onebookie.com – dansk digital platform der samler alle odds ét sted

Ny platform skal gøre det nemt for danske odds-spillere. Onebookie.com samler odds fra alle de største bookmakere med dansk licens, og giver dermed spillerne et hurtigt overblik over, hvor de får flest penge igen.

OneBookie.com er det nyeste skud på stammen indenfor sammenligningsportaler, denne gang rettet mod danske odds-spillere. Stifterne er tre unge men erfarne spillere, Christian Zwergius, Anders Kaels Malmos og Christoffer Zwergius, alle ser de muligheder og plads til forbedringer i et støt stigende digitalt spilmarked.

Sammenligningsportal øger gevinsten

Det er ikke længe siden vi introducerede Samlino.dk som sørger for sammenligning af finansielle ydelser, Gofashion.dk, som sammenligner produkter inden for modeverdenen, samt flere andre.

OneBookie.com er spilindustriens svar på disse, et værktøj til odds-spilleren som gør det muligt hurtigt og nemt, at danne sig et overblik over hvilken bookmaker der har det højeste odds. OneBookie.com samler de største bookmakere med dansk licens og laver en sammenligning af de oftest spillede typer af onlinespil.

“Dermed øges også sandsynligheden for gevinst på den lange bane for spilleren” forklarer direktøren for OneBookie.com Christoffer Zwergius, som også udtaler:

“Hvorfor vinde 800 kr., hvis du kan vinde 1.000 kr. på samme spil?”

Da Onebookie.com udelukkende leverer informationen om hvor de bedste odds findes, kræves det af odds-spilleren, at denne har et login til den henviste bookmaker.

Konkurrence på markedet skaber oddsforskelle

Der har siden liberalisering af det danske online spilmarked været en enorm vækst og til-gang af bookmakere. Dette har gjort markedet mere uigennemsigtigt og konkurrencepræget, en konkurrence som øger forskellen blandt de mange bookmakeres odds.

Forskellen og antallet af bookmakere har ligeledes gjort det vanskeligere for den enkelte spiller at danne sig et godt overblik over de mange tilbud. Netop denne problematik, har Onebookie.com tænkt sig at løse.

“Med den øgede konkurrence følger også en stigende forskel i odds, en forskel der kan være svær at danne sig et overblik over. Præcis derfor er OneBookie.com sat i verden,” siger direktøren for OneBookie.com Christoffer Zwergius

Visionen er klar

Alle spil skal starte på Onebookie.com, netop derfor er der stor lagt vægt på brugervenlighed, overskueligt design og kommunikation.Onebookie.com logo

“Onebookie.com’s klare vision er at hjælpe spilleren gennem prisgennemsigtighed, nem navigation og overskuelighed, med andre ord brugervenlighed” fortæller Christoffer Zwergius

Tæt løbende kontakt med brugerne skal være et af de kerneredskaber der gør at Onebookie.com skal følge med den konstante udvikling på markedet.

 

 

Skrevet af

Top