Arkiver

E-handel

Atosho bindeledet for e-commerce

Det danske e-commerce firma Atosho. oplever store fremskridt verden rundt med 200 virksomheder på kundelisten og et sortiment med 1 mio. unikke produkter. Atosho vil i e-commerce verdenen beskrives, som ”the missing link” mellem artikler og produkter.

Ekspansionen indenfor e-commerce er progressiv og mange webshopejere oplever benhård konkurrence og forsøger sig med promovering ved hjælp af sofistikerede bannerannoncer, pop-up og andre traditionelle markedsføringsstrategier.

Atosho blev i 2011 en aktiv spiller indenfor e-commerce gennem deres innovative teknologi, der er et differentierbart alternativ til Amazon veletablerede markedsplads strategi. Atosho’s e-commerce platform fungerer i bund og grund som en markedsplads, blot uden et destinationssite, hvor brugeren normalt vil have deres loyalitet. Atosho modtager produktfeeds fra onlineforhandlere og placerer dem i produktkategorier og ved at identificere mediernes indhold, matcher Atosho det tilbud fra kataloget, der passer til den pågældende artikel. Markedspladsen tilpasses brugerens interesse, fremfor at brugerne skal søge hen på markedspladsen.[quote_box_center]”Mange digitale medier lider under gratis content og de er tvunget til at finde nye indtjeningsmodeller. Her går Atosho ind og tilbyder medier en løsning, hvor de både får en e-commerce løsning, inkl. betalingssystemer, produkter, logistik og forsendelser mv. skræddersyet til deres design og brugergruppe, gratis, og i og med at brugeren aldrig forlader mediet, så er indtjeningen fra salget der genereres i løsningen på toppen af eksisterende indtjening. – Simon Goldschmidt, CEO Atosho.”[/quote_box_center][quote_box_center]”Udover at købsprocessen bliver forkortet med færre klik, vil brugeren være i stand til at købe fra flere butikker i samme kurv og have muligheden for at vende tilbage til indkøbskurven på et senere tidspunkt. De foreløbige test hos danske online medier viser, at 2,5% af læserne klikker (overall click trough rates) ind på mediet/indkøbskurven, hvoraf 1,5% af læserne foretager et køb af en eller flere varer (overall conversion rate). Dette er en konverteringsrate, der er langt højere end ved annoncebannere. – Simon Goldschmidt, CEO Atosho”[/quote_box_center]

Atosho købsknap

I Danmark, Frankrig og England har Atosho opnået 15.000 transaktioner og endvidere oplevet ganske få returneringer. 2014 har været et år med vækst og nye partnere så som kino.dk og Computerworld.[quote_box_center]”Vi arbejder ligenu hårdt på at top 5 medier skal integreres på Atohos plug and play e-commerce platform, men mere kan jeg ikke løfte sløret for nu. Vi håber at vi kan udnytte den store markedsplads og især opleve større volume i forbindelse med julesalget, hvor vi ønsker at repræsenterer e-handlere og være inspirationskulde for køberne. – Simon Goldschmidt, CEO Atosho”[/quote_box_center]

Det virker til at være en win-win-situation for både medier og retailere. Mediet får implementeret e-commerce plug and play uden omkostninger. Retailerne får en unik og direkte adgang til kunder, der eventuelt ikke ville besøge deres webshop. Retailerne betaler kun når der genereres køb, procentdelen til Atosho ligger mellem 6-20% alt afhængig af produktet.

Vi glæder os til at følge Atosho’s fremtid, i mellemtiden kan du følge dem her.

3 kommentarer

Skriv et svar