Betaversion – kunder kan shoppe direkte fra Youtube reklamer

Det tyske ecommerce selskab Otto eksperimenterer lige nu med interaktive videokampagner på YouTube. Seerne kan købe de produkter, der præsenteres i løbet af pre-roll reklamen med et enkelt klik. Seerne vil blive sendt direkte videre til den relevante produktside på Ottos franske datterselskab 3Suisses.

Dette er, hvad Otto skriver på sin tyske blog Unterwegs. Før seerne kan se den valgte video på YouTube, er de som oftest nødt til at se en kort annonce inden, som derefter kan klikkes væk efter et par sekunder.

“Præcis denne annonceplads vil vi bruge til vores nye, teknisk innovative reklameindslag, med den simple forskel, at YouTube-brugeren kan drage fordel af disse videoer, hvor der reklameres for beklædningsgenstande da klippet er direkte klikbare.” skriver selskabet Otto på deres blog.

Hvis en kunde klikker på et produkt, bliver han/hun videresendt til en af virksomhedens online butikker, hvor han/hun kan bestille de produkter som brugeren ønsker at erhverve sig, eller kigge nærmere på.

“Denne teknik er er hidtil enestående på det europæiske marked og gør os pionerer i at generere trafik til onlinebutikker gennem videoklip”, fastslår det tyske selskab på sin blog.

“Dette er gjort muligt ved en ny comment teknologi fra Google, som i første omgang er frigivet i betaversion til nogle få udvalgte online butikker med en bredere målgruppe.”

De innovative Youtube spots blev udviklet i samarbejde med det belgiske agentur I-stories, strategi firma Mountain View og Google.

Kilde: Ecommercenews.eu

Skrevet af

2 kommentar

  1. ssp@afdeling18.dk'Søren Sprogø said:

    Jeg har godt nok svært ved at se, hvad der er så nyt og innovativt.

    Er det ikke bare en YouTube annotation på reklamen, der peger ind på produktet? Det har man da kunnet i 100 år?

    Ja okay, der er så næsten ingen annoncører, der har forstået at benytte/udnytte det. Men alligevel. Det virker i mine øjne som om, at Otto er lidt kreative i deres sprogbrug her ;-)

    • sme@trendsonline.dk'Sisse Melsen said:

      Vi har smidt linket nederst i artiklen :)

      Du kan have ret i den innovative del eller mangel på samme af selve ideen, men selve design udførelsen og call to action er værd at bide mærke i. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke finde de andre Google-partnere, men comment technology fra Google lyder interessant at følge udviklingen i – dog løfter original artiklen ikke sløret for så meget. Tak for kommentar Søren!

Top