Kickstarter åbner i dag for danske kampagner – få 6 gode råd

I dag slippes danske projekter løs på Kickstarter, og nu kan du også bruge crowdfunding som alternativ finansiering – helt ligesom Leikr, Son of a Tailor og ikke mindst Airtame har gjort det. Men mange er i tvivl om, hvad man rent faktisk skal gøre for at lykkes med sin kampagne. Læs de 6 råd fra Kickstarter her. Af Pia Ella Elmegård.

I starter med at lave jeres projektside, som beskriver den helt igennem fantastiske idé, som verden ikke kan fortsætte uden. Så sætter i et finansieringsmål og fastsætter belønninger til bidragsydere, der finansierer med forskellige støttebeløb.

Forstå hvordan crowfunding fungerer i ny crowdfundet dokumentar om crowdfunding.

Når projektet er klar, lanceres det på Kickstarter, og hvis projektet når sine mål, så modtager i finansieringsbeløbet. Og så handler det om at føre ideen ud i livet. Når projekt er færdigproduceret, så sender i belønningerne til de fantastiske bidragsydere, der gjorde det hele muligt.

Kickstarter er kommet til Danmark.

De 6 råd fra Kickstarter

Læs her Kickstarters seks råd til dig om, hvordan man præsenterer og driver sit Kickstarter-projekt, og på den måde skaber sig et publikum og en støtte til ideen.

1. Begynd med en god historie. Hvorfor skaber du dit projekt? Hvad gør det unikt? Hvad vil du gøre, som ingen andre kan? Din passion for projektet er det, der skal inspirere andre til at deltage på din kreative rejse. Folk, der støtter projekter, bliver engageret af interessante projektskabere og af at være en del af noget meningsfuldt. Din historie betyder alt!

2. Læs på lektien, inden du lancerer dit projekt. Lav et detaljeret budget over dine udgifter og brug det til at sætte dit finansieringsmål. Kig på andre Kickstarter-projekter, især Staff Picks og succesfulde projekter inden for din kategori. Støt mindst ét projekt for at få en fornemmelse af oplevelsen fra den anden side.

3. Fortæl din historie med video. Projekter med videoer har en højere succesrate og får flere penge end dem, som blot bruger tekst og billeder. Brug din video til hurtigt og præcist at fortælle, hvad du prøver at skabe, og hvorfor du gør det. Gør videoen visuel engagerende, skab begejstring om din idé og bekræft andre i, at du kan gennemføre projektet. Der er flere tips til at lave en video her.

Crowd økonomiens 5 karakteristikker – af Epi Ludvik Nekaj.

4. Find på nogle gode belønninger. Belønninger er typisk produkter skabt på baggrund af projektet, eksempelvis en kopi af en CD, en billet til et show, en limited edition af en tegneserie osv. De fleste projekter tilbyder også kreative oplevelser, som et besøg på et filmset, navngivning af en karakter eller et personligt telefonopkald. Alt, som tager folk med ind i den kreative proces, er en god ide.

5. Markedsfør dit projekt. Du er ansvarlig for at skabe opmærksomhed om dit projekt overfor så mange som muligt, så kom i gang tidligt og del kontinuerligt. Begynd med at kontakte dine venner og familie, så de kan støtte først og del så dit projekt på de sociale medier. Forsøg at identificere din målgruppe og de communities, der kunne være interesseret i din idé. Hvis du eksempelvis laver en ny espressomaskine, kan du kontakte baristaer og kaffeentusiaster.

6. Hold folk opdaterede. Du kommunikerer med dine backers via ”updates” på din projektside gennem hele dit projekts levetid for at holde dem opdateret om dine fremskridt. Opdater for at skabe dynamik i finansieringsprocessen og fortsæt historiefortællingen for at knytte tættere bånd – også gerne via detaljerede opdateringer som ”Billeder fra gårsdagens fotoseance” eller ”Vi har fundet et trykkeri til vores bog”. Du kan også bede dine backers om at dele projektet med deres venner.

Støttebeløb bliver kun samlet og givet videre, hvis teamet har nået sit finansieringsmål. Hvis teamet ikke når målet, bliver der ikke udbetalt nogen penge, så finansiering på Kickstarter sker efter en alt-eller-intet model.

Crowdfunding på folketingets dagsorden.

Held og lykke til de danske Kickstarter kampagner. Sæt i gang!

Da Airtame blev 100 % funded og vandt “Best Startup 2013” på CES i Los Angeles:
Airtame teamet rykker på flere fronter – Jonas fortæller.
Breaking news: Airtame vinder prisen som årets startup på CES.

Skrevet af

Læs også

Top