Indien buldrer frem som e-handels mekka – anden del

Insider facts – Anden del: For danske B2B virksomheder er der et stort potentiale i forhold til, at kunne løse nogle af de udfordringer indiske e-spillere står overfor. Mange indiske virksomheder, ja selv de store e-retailere som f.eks Flipkart, mangler endnu kvaliteten at kunne planlægge og eksekvere kundecentreret eller kundedrevne løsninger.

Danske B2B virksomheder der kan tilbyde produkter eller services indenfor (big) data dreven forretning, marketing, innovation, kundeservice, logistik etc. vil helt sikkert kunne hjælpe inderne til at tage e-handlen til næste niveau.

Fri fragt i Indien koster virksomheder dyrt
Retail er Indiens største industri og med e-handlens indtræden har det betydet at omni-channel tankegange så småt er begyndt at florere, om end det stadig har meget langt at gå, ligesom betalings processen i øvrigt har det. ”Cash on delivery” er den mest populære betalingsform, og én uundgåelig én af slagsen hvis man vil drive e-handel i Indien i øjeblikket. ”Cash on delivery” har primært sin grobund i indernes, på nuværende tidspunkts, manglende tillid til nethandel.

Den kontante betalingsform ved levering fostrer nødvendigvis mange returneringer, da forbrugerne også forventer gratis levering. En returproces kan vare op mod en måned, hvilket betyder at inderne kun tager imod deres bestilte varer hvis de er 120% sikre på, at de også vil beholde varen. Er de blevet det mindste i tvivl siden bestilling, er der altså meget stor sandsynlighed for, at varen afvises ved døren, da det jo ikke har kostet forbrugeren noget at få varen fragtet til sit hjem. Avisernes gætterier i Indien bedyrer om returvarer i omegnen af 25-35 % i alle typer produktkategorier. Formentlig vil vi i de kommende måneder se en voksende tillid til nethandel, samt virksomheder der bliver bedre til at overbevise kunderne om, at cash-free betaling også er en betalingsform der er værd at overveje.

Læs første del: Inden buldrer frem som e-handels mekka.

Plads til nichevirksomheder
Med de nævnte astronomiske investeringer, åbnes også en vej for mange nye forretninger, både B2B og B2C. I øjeblikket føres nethandlen an af store spillere med markedsplads løsninger, hvilket efterlader store mængder plads til niche virksomheder. Der er på samme facon opstået et stort eksport marked gennem netop disse markedspladser. I øjeblikket hersker nogle statslige regler, der inkluderer skat samt forskellige regler alt afhængig virksomhedstype, tidligere modtaget investeringer mm., som danske virksomheder skal være opmærksomme på, hvis man vil ind på det indiske marked. Bl.a. derfor må eksempelvis Amazon foreløbig holde sig til en markedsplads model, forskellig fra deres traditionelle retail tilgang i andre markeder.

E-handlen er så ung, at mange nicher der fungerer i Vesten vil kunne implementeres i Indien, hvorved entreprenøren eller eksportøren stadig er blandt firstmovers på markedet. Fra en subjektiv vinkel, er det min foreløbige erfaring at læringsbaseret værktøjer eller værktøjer der kan systematisere processer ville kunne være banebrydende i Indien. Helt sikkert er det at den digitale fremtid i Indien er og bliver mobil, hvorfor der med stor sandsynlighed vil dukke mange nye entreprenører og virksomheder op indenfor m-health, m-learning, m-banking, m-commerce mm. I øjeblikket kommer omkring end 30-50% af online ordre gennem mobil , vel at mærke hos de få spillere som har formået at bygge en velfungerende mobil platform.

Vserv.com anslår mobile internet brugere i Indien til at være økonomisk stærke med en høj penetration af biler, tv mm., mens den købestærke middelklasse også ofte spiser ude, går i biografen eller shopper, hvilket indikerer en høj disponibel indkomst. Som e-handlen vil udvikle sig i Indien de kommende år, vil den gå mod mere vestlige forhold, når flere indere er hoppet med på vognen, hvilket åbner op for et særdeles interessant marked. Flere internetbrugere med forskellige demografer vil stige og tilliden til nethandlen vil inden længe have nået helt nye højder.

Det bliver spændende at følge med år for år – eller rettere sagt måned for måned, uge for uge.

Skrevet af
Top