Soaked In Luxury åbner webshop

Den danske modevirksomhed Soaked In Luxury offentliggøre åbningen af en helt ny webshop. I dag kan du komme med i showroomet og blive gennemblødt i luksus.

Allehelgensaften byder for DK Company på glæde og jubel snarere end uhygge. Fredag d. 31. oktober skal en webshop åbne de digitale døre for fashionvirksomheden Soaked In Luxury, hvor e-shoppen bliver præsenteret mere som et showroom end en gængs købsplatform.

[quote_box_center]”Webshoppen bliver ikke kun en onlineshop men også et showroom, hvor vi får mulighed for at vise hele kollektionen. Det fantastiske er, at nu vil kunderne møde hele vores Soaked In Luxury univers og samtidig have mulighed for at købe deres favoritter fra sæsonen” udtaler Christina Strunge, Marketing Manager, i pressemeddelelsen[/quote_box_center]

Overtag og nye tiltag
Det efterhånden veletablerede fashionbrand har gennem de sidste tolv år spædet kvinders garderober op med high-end modetøj og luksuriøse accessories. I 2002 blev virksomheden stiftet som et datterselskab af IC Companys A/S og under tid har brandet vundet gehør i modebranchen og fået en stabil og omfangsrig kundeskare stablet sammen.

I kølvandet på seneste tids opkøb og overdragelse af modevirksomheder indenfor IC Group’s brandportefølje, er også Soaked In Luxury blevet overdraget til The Original Group, som er en del af DK Company. Trods en formodentlig turbulent tid i de tågede overdragelsestimer, kan Soaked In Luxury efterleve deres kunders ønske om digitaliserede købsmuligheder og afventende se til, at butikken få lov at blomstre på nye salgskanaler.

[quote_box_center]”[..] Vi har gennem længere tid oplevet en meget stor efterspørgsel blandt kunderne for at handle online. Kombinationen af kundernes loyalitet til mærket samt Soaked In Luxury’s styrke i forhold til at have positioneret sig som et kommercielt fashionbrand betyder, at det kun er naturligt at inkludere denne ekstra salgskanal i vores overordnede plan for Soaked In Luxury” udtaler Jens Obel, CEO for The Original Group og Soaked In Luxury, i pressemeddelelsen[/quote_box_center]

Den dugfriske webshop giver virksomheden muligheder for nye kundesegmenter, nye internationale markeder og nye tiltag, og er en fornuftigt indtræden på den digitale og globale e-handelsscene.

Der skal falde en gratulation fra Shopsonline – vi er specielt glade for, at webshoplanceringen falder på sidste bankdag i måneden.

Skrevet af
Top