Arkiver

Nyheder

Jacobs guide om AdWords filtre og de gode søgeord

Jacob Kildebogaard har i anledning af sin anden bogudgivelse lavet et gæsteindlæg her på Shopsonline. Jacob Kildebogaard er en af Danmarks mest anerkendte webanalytikere og er certificeret Individual Google Analytics samt partner i search bureauet Webjuice.dk. AdWords for webshops er titlen på den nye bog og er skrevet med udgangspunkt i Jacobs mangeårige erfaringer som AdWords-konsulent.

I dette gæsteindlæg vil Jacob Kildebogaard give os et indblik i AdWords og om at finde problemer og potentiale med filtre – scenen er din Jacob:

Udpeg let problemer og muligheder med filtre
Vi har alle travlt, og det gælder desværre også når vi skal optimere AdWords kontoen. Jo større konto, jo længere tid tager det fordi der er mange flere kampagner du skal kigge på.

Der er dog en løsning, jeg selv synes er helt fantastisk. Det er AdWords filtre.
AdWords filtre er din bedste mulighed for at finde alle de søgeord eller kampagner, der ikke performer og det tager blot 30 sekunder. Lad mig tage et eksempel: Du vil betale op til 100 kr for et salg. Når der brugt 200 kr på et AdWords søgeord uden at det giver salg, så er det på tide at stoppe. For at finde problem søgeordene der koster dig penge, skal du blot vælge alle onlinekampagner og gå til fanen for søgeord. Du laver så følgende filter:

Filtre1

Pris ligger under “Ydeevne” og Konverterende klik under “Konverteringer”. Du kan gemme filteret ved at klikke af i checkbox samt indtaste filternavn – så er det hurtigt næste gang. Klik gem og du ser nu alle søgeord, der har brugt minimum 200 kr. uden at give et eneste salg. Du kan også sætte Pris til et lavere beløb for at få flere søgeord med.
Med filteret får du altså en liste af søgeord frem, som du skal overveje at pause.
Et andet filter, der hjælper med at finde søgeord, der ikke performer er følgende filter. Forskellen fra før er, at der kan have været konverteringer her, men omsætningen er ikke stor nok (konverteringsværdi / pris på under 3 betyder at du har brugt mere end 40 % af omsætningen ex moms som udgift til annonceringen). Lav følgende filter:

filtre2

og få listen over søgeord der har kostet minimum 100 kr, og har givet dyre eller slet ingen salg.

Find søgeordene der trækker hele kontoen ned
En ting er at søgeord koster penge i sig selv, men du har formentligt også søgeord, der gør at alle dine klik bliver dyrere. Søgeord med lavt kvalitetsresultat kan nemlig hive hele kontoen med ned. Så find søgeord med lavt kvalitetsresultat og se om du kan forbedre det, eller om de skal pauses/slettes. Du finder let søgeordene ved dette filter:

filtre3

Find de gode søgeord og få mere
Vi nærmer os julen og nu er det om at høste. Jeg oplever ofte at der ligger gode sager gemt lidt for godt væk. Du har formentlig nogle søgeord, der har givet godt, men kan få en bedre placering og dermed give dig endnu mere omsætning og indtjening.
Med dette filter får du søgeord, hvor du har brugt under 25 % af omsætningen, og samtidig har en position ringere end 2, så ved at byde disse søgeord op får du en bedre position og mere trafik.

filtre4

Så selv på en travl dag kan du let finde både de mest kritiske problemer samt de største potentialer på din AdWords konto. Det tager kun få minutter. Hvis du ikke har så mange data, fordi din AdWords konto ikke er så stor, så vælg fx de sidste 3 måneder i stedet for blot 1 måned.

Du kan også møde Jacob Kildebogaard til Adwords dagen torsdag d. 13 november 2014. AdWords Dagen er arrangeret af IVÆKST i samarbejde med Webjuice.dk, Beruf.dk og e-mærket – Pris: Nul kroner, tilmeld dig her.


Om AdWords for webshops:
jacob_adwords
AdWords for webshops bogen er skrevet med udgangspunkt af Jacobs mangeårige erfaringer som AdWords-konsulent. Bogen går lige til stålet og du får præcise anbefalinger til hvilke muligheder du skal vælge, for at få de bedste resultater. Bogen viser hvordan du skal sætte din AdWords annoncering op og hvordan du optimerer, for at skabe det største overskud. Som en del af bogen er der en fuld guide til hvordan du sætter de populære Google Shopping annoncer op. Du får også præcise instruktioner til hvordan du måler effekten og laver Shopping feed i de 9 mest benyttede webshop systemer i Danmark.

Du kan hente gratis light-version eller købe bogen her.

1 kommentar

Skriv et svar