DIBS analyse af E-handel 2014 – første del

E-handel skal frem for alt være nemt, viser DIBS’ nyeste undersøgelse. Dette bakkes op af at flere og flere kunder nu handler via deres mobileenheder – smartphones og tablets. Bekvemmelighed hos forbrugerne er én af hovedværdierne, der ofte er endnu vigtigere end pris, brand og kvalitet.

Næsten al vækst indenfor e-handel kan tilskrives mobileenheder, hvor handlen er steget med 74% på bare to år. Derfor er e-handelsaktører nødt til at imødekomme kundernes ønske omkring tilgængelighed på alle platforme.

E-handel er nu for alvor slået igennem over hele linjen. Alle produkter købes online lige fra tøj og sko til møbler og elektronik. Forbrugerne streamer musik og lejer film direkte til deres tablet.

Hvis vi går bare to år tilbage handlede 19% via smartphone eller tablet. I år er antallet steget til 33% og denne stigning er markant i alle aldersgrupper, dog aftager mobilshopping med alderen, men faktum er, at hver fjerde person i alderen 55-64 i dag har foretaget onlinekøb via mobileenheder. Normalt vil der være et efterslæb, fordi de yngre aldersgrupper er mere modtagelige overfor den nyeste teknologi, men dette er ikke nødvendigvis årsagen til at den yngre generation shopper via mobileenheder, forklaringen kan lyde at hver tiende mobilkonsument i den yngre aldersgruppe ikke ejer en computer.

Undersøgelserne viser endvidere at kun 8% mener at de i det kommende år vil handle mindre online, mens mere end dobbelt så mange har til hensigt at øge deres onlineshopping.

E-handel 2014.

[quote_box_center]”E-handlen bevæger sig fortsat frem i et ekstremt højt tempo. Tidligere års vækstrater på 25-30% kunne forklares med, at væksten skete fra et lavt udgangspunkt, men i dag er e-handel et stort eksponentielt voksende handelsområde, og det estimeres at vi i 2014 fortsat har to-cifferede vækstrater – over 15%. – Udtalelse e-handelskonferencen 2014”[/quote_box_center]

Læs også: Højdepunkterne fra e-handelskonferencen 2014.

Onlineshopping via mobileenheder er inde i en progressiv udviklinger, viser de nyeste undersøgelser, som også belyser at den mest almindelige årsag til at handle via mobilen, er at den er tilgængelig og tættest på i købsøjeblikket. Undersøgelserne fra DIBS viser at 5% befandt sig i en fysisk butik, men valgte alligevel at bestille varen online via smartphone.

Tilgængeligheden for forbrugerne er i højsædet og dette gælder især også for tabletbrugere, da begrundelsen for onlineshopping via tablet, er i 3 ud af 4 tilfælde fordi tabletten var lige ved hånden. Mobilhandlen vokser i de fleste produktkategorier, dog er medier stadigvæk den største kategori, hvor mobile køb af tjenester er steget med 50%.

Mobilen er lige ved hånden

 

Tablet lige ved hånden.

Grænserne mellem fysiske butikker og nettet bliver stadig mere slørede. Nogle gange researcher vi online og handler offline, nogle gange er det omvendt.
Følg med i anden del af e-handelsanalysen, hvor fokus vil være betalingsløsninger til mobileenheder.

Skrevet af

Top