Danske startups kan løbe med IVÆKSTpriserne 2014

IVÆKSTprisen uddeles nu for 7. år, og har i år haft 474 bud på, hvem der fortjener en iværksætter-pris og har dermed slået sin egen rekord på antal indstillinger. Har du stemt? Af Pia Ella Elmegård.

36 virksomheder og iværksættere er blevet udvalgt i de 6 kategorier: Årets Væksteventyrer, Årets Udkantsiværksætter, Årets Idealist, Årets Kvindelige Iværksætter, Årets Vovehals, og kategorien Årets Unge Håb.

It-iværksætterne spredt over flere kategorier

Årets Born Global kateori der sidste år havde The Cloakroom, som endnu kan fortælle om vækst og ekspansion, Conferize og TheEyeTribe blandt de nominerede findes ikke i år. Til gengæld er nogle af de interessante – og skalerbare – opstartsvirksomheder spredt over nogle af de andre kategorier.

I kategorien Årets Vovehals finder du både sammenligningsplatformen Salea, Shipbeat der fik investering for nyligt og JunkBusters, der er i gang med at digitalisere skraldemændene i hele norden.

Ivækst_Kenneth

“Vi er glade og stolte over anerkendelsen. Det er jo lidt vovet at ruske op i en meget traditionel transport branche,” siger Kenneth Svenningsen, medstifter og CEO for Shipbeat.

Læs om Shipbeat og investeringen fra to ventureselskaber og Klaus Nyengaard.

I Årets Væksteventyr er både aarhusianske Sekoia, der takler det voksende behov for digitalisering af Ældreplejen, og – det endnu vækstende i medarbejdertal – sociale bureau Falcon Social.

Og så skal Graduateland, CodersTrust og GoBoat kæmpe om prisen for Årets Idealist.

Vi tror indædt på, at det er unge mennesker som ændrer verden og skal løfte vores samfund til endnu nye højder. I en tid med historisk stor arbejdsløshed blandt nyuddannede, prøver vi virkeligt at få arbejdsgivere til at se værdien i at ansætte unge, sultne og skarpe mennesker,” siger Jens Reimer Olesen, CEO og medstifter af Graduateland om deres nominering.

Ivækst_LailaDen forhadte pris Årets Kvindelige Iværksætter er dog stadig en pris

I år er seks – seje – kvinder nomineret til prisen, der modtages både med glæde og suk. To af de nominerede er startupmiljøets egne rollemodeller Tine Thygesen med Everplaces og Founders House, og Laila Pawlak, der både har startet netværket DARE2, driver DARE2mansion iværksætterhuset og kører forskellige workshops, samt initiativet STARTUP BUZZen, der er i gang denne måned.

“Helt principielt synes jeg, det er mere interessant at se på kompetencer, resultater og impact end det er at se på på køn – eller alder, religion eller størrelse for den sags skyld. Det er jo i sig selv ikke en bedrift at have bryster. Når det er sagt, så er alle der er nomineret til prisen ekstremt kompetente og det er præcis hvad vi skal fokusere på,” siger Laila Pawlak og fortsætter

“Vi må jo erkende, at statistikken taler for sig selv: der er færre kvindelige iværksættere end der er mandlige. Endnu. Engang var der heller ikke mange kvinder på universiteterne – nu er der flere kvinder end mænd der tager en videregående uddannelse.”

Læs sidste års debat om prisen Årets Kvindelige Iværksætter.

Tine Thygesen skrev i sidste uge en blog, som hun udgav på Medium, hvor hun giver udtryk for de blandede følelser i forbindelse med hendes nominering.

“So with the presence of a category for Best Female, and one for Best Entreprenneur from the Outskirts of the Country (!) it’s hard to not to feel like you’ve just been given a handicap. That you’ve been placed in a position of weakness, rather than of strength. Hardly a desirable box to be in,” skriver Tine Thygesen. Du kan læse hele blogindlægget her.

Udover Tine Thygesen og Laila Pawlak er også Alexandra Balshøj fra Ladies First netværket nomineret.

Læs historien om Ladies First netværket.

Årets Kvindelige Iværksætter er dog stadig en pris, og som hårdtarbejdende iværksætter, kvinde eller ej, vil anerkendelsen, der kommer sammen med en hvilken som helst pris altid falde på et tørt sted.

“Udover at jeg selvfølgelig bliver glad og ydmyg over at der er nogen, der anerkender det jeg gør og har viet mit liv til, så mener jeg, at vi alle som iværksættere også har et ansvar for at give tilbage og bidrage til at udvikle startup miljøet og iværksætter mentaliteten. Hvis vi via nomineringerne og den taletid vi får derigennem kan inspirere bare én eneste – mand eller kvinde – til at blive iværksætter, så er det meningsfuldt. Det jo det det hele handler om – flere succesfulde iværksættere,” siger Laila Pawlak om hendes nominering i den omstridte kategori.

Det viser sig mindre vigtigt, hvor prisen kommer fra og hvem juryen er, for en pris er stadig et skulderklap – bryster eller ej.

“Priser betyder i sig selv ikke ret meget for vores virksomhed. Men det er jo et kæmpe moralsk boost at få som team, at der bliver lagt mærke til det vi forsøger at opnå og arbejder med hver dag. Alene nomineringen er et uvurderligt skulderklap,” siger Kenneth Svenningsen.

IVÆKSTprisen hædrer også webshop-iværksætterne

I den noget tvivlsomme kategori med navnet Årets Udkantsiværksætter finder man en iværksætter, som dog ikke er til at stille spørgsmålstegn ved. Dennis Drejer har gennem flere år fået erfaring med at drive webshop, og er nomineret med intet mindre end en garn-webshop, Rito.dk.

Som 19- årig startede Dennis, som første medarbejder hos Cykelpartner, som han så vokse til til 27 fuldtidsmedarbejdere og en omsætning på over 40 mio. i dag. Dennis Drejer sagde job hos Cykelpartner op for at satse fuldt ud på sin nystartede hobby-webshop rito.dk, der sælger garn og hobbyartikler.

Læs mere om Rito.dk på Shopsonline.dk.

Skrevet af

Læs også

Top