Nyt mobilt værktøj skal redde liv på danske hospitaler

Har du oplevet at stå på din arbejdsplads med en maskine, som du skulle varetage, men ikke var helt sikker på hvordan fungerede? Af Jakob Hünermund Eriksen og Pia Ella Elmegaard

Workflow-to-go er et enkelt digitalt værktøj, der hjælper medarbejderne med at eksekvere og forbedre arbejdsprocesser, samt foretage dataindtastninger direkte i arbejdssituationen. Med redskabet scanner man en QR-kode med smartphone eller tablet, og så kan man se, hvordan udstyr betjenes, og hvordan en arbejdsopgave kan løses bedst muligt, trin for trin.

SorenBaekMinimer spild og omkostninger med procesoptimering

Teamet bag det mobile værktøj har sammen finansieret og skabt Workflow-to-go. Den mobile løsning er et værktøj, der udarbejdes af de mennesker, der skal udføre opgaverne i det daglige.

“De fleste processer bestemmes af topledelsen, i stedet for af de medarbejdere som faktisk udfører processerne og har mest indsigt i, hvordan man bedst udfører en arbejdsopgave. Det betyder at arbejdsopgaverne bliver udført forkert, og at medarbejdere udvikler deres egne forskellige måder at udføre arbejdsopgaver på,” fortæller Søren Bæk.

Ideen opstod da stifter og CEO Søren Bæk, der har mere end 25 års erfaring med procesoptimering i større virksomheder som IBM og Ernst & Young, gang på gang oplevede, at medarbejderne havde flere forskellige processer for, hvordan en opgave kunne udføres, i stedet for at have én ensartet optimal proces.

Workflow-to-go redder liv

Workflow-to-go er blevet implementeret i Fredericia kommune, med fokus på at gøre deres borgere med fx. hjerneskader eller Aspergers Syndrom mindre afhængige af hjælp fra andre. For Fredericia kommune opnåede man en effektiviserings-gevinst på 75 % på individuel borgerbetjening.

Som led i et projekt på lungemedicinsk afdeling J på Odense Universitetshospital, blev Workflow-to-go implementeret, og alle iltapparater blev forsynet med QR-koder. Det gjorde, at medarbejderne kunne scanne koderne, og gå direkte ind i instruksen hvor de i skrift og billede kan se, hvordan apparatet skal sættes til og dermed undgå fejl.

På hospital Lillebælt i Vejle har man ligeledes set en konkret forbedring i betjening af hospitalsudstyr.

“På Ortopædkirurgisk afdeling på Sygehus lillebælt, er det essentielt at kunne betjene hospitalsudstyret. Inden implementeringen af Workflow-to-go, havde personalet svært ved at betjene diverse apparater. 77% svarede at de ikke kunne betjene autoklaven inden brugen af Workflow-to-go, men at de efter implementeringen let kunne betjene den og følte sig trygge ved at bruge udstyret.” siger Erna Kristine Bjerggaard, Afdelingssygeplejerske

Skalerbarhed giver muligheder i udlandet

MartinFridNielsenAlsidigheden i produktet og mulighed for skalering giver store ambitioner for fremtidsvisionerne hos Workflow-to-go, der netop nu har dialoger i både Danmark og USA.

“Workflow-to-go er med indskud fra 5 af de 7 medarbejdere i virksomheden selvfinansieret. Over de næste par måneder skal vi have fundet nogle investorer, som kan se lyset i vores produkt,” slutter Søren Bæk.

Sammen med Søren Bæk står den danske iværksætter Martin Frid-Nielsen, som tidligere i år gik ud af iværksættervirksomheden Soonr, et cloudbaseret fildelingssystem rettet mod virksomheder. Martin Frid-Nielsen har siden 2005 været med til at rejse over 100 millioner kroner til den dansk-amerikanske virksomhed, der endnu vækster fra sit hovedkvarter i tech virksomhedernes mekka Silicon Valley.

Skrevet af

Læs også

Top