Lægger du dig syg, når du burde? – Nej? Så er du nok ikke den eneste.

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Dana – de selvstændiges a-kasse. Dana tilbyder udover kurser og workshops rettet mod iværksættere også arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og anden rådgivning rettet mod iværksættere.

Der kan være flere grunde til, at selvstændige erhvervsdrivende ikke lægger sig syge, når de burde; ansvar over for virksomhed og ansatte, økonomiske konsekvenser eller måske noget helt tredje. Af Louise Løvendahl Johansen.

Mange arbejder videre i samme tempo, selvom de måske burde ligge i sengen, fordi de føler et ansvar over for både virksomhed og medarbejdere, som kan være svært at slippe, ’bare’ fordi du er syg.

Ansvaret overfor medarbejderne vejer tungt

Rasmus Halberg og Rico Andersen er eksempler på selvstændige, der trodser sygdom og arbejder videre.

Rasmus_findforsikringRasmus Halberg er stifter af findforsikring.dk, som henter tre forsikringstilbud og finder den billigste og bedste løsning til brugeren. Som leder mener han især, at han har et ansvar over for sine medarbejdere og skal sætte et eksempel i forhold til sygdom.

”Jeg er jo chefen. Hvis mine medarbejdere kommer med et spørgsmål, skal de kunne få svar på det med det samme. Det kan jo være, de ikke kan komme videre med det, de er i gang med uden et svar,” forklarer han.

Udover ansvaret for medarbejderne er det også lysten til at arbejde, der driver ham til at fortsætte. Dog arbejder Rasmus Halberg som regel hjemmefra, når sygdommen kommer snigende, så han undgår at smitte sine medarbejdere.

Lyt til Podcast #134 med Rasmus Halberg.

Lederen skal gå først og gå forrest

RicoAndersenRico Andersen er adm. direktør for den imponerende vækstsucces og Amino-forgrening Agera, som hjælper kunder med at finde en revisor, advokat eller bogholder til den rigtige pris. Han arbejder stædigt videre, når han er syg og udtaler meget bestemt, at sygdom ikke hører til i hans liv.

”Sygdom er for tabere.. Det er noget man kan blive i weekenden, eller når man bliver gammel.”

Han har dog respekt for kroniske eller livstruende sygdomme, der kan forhindre arbejde, men mindre end det ser han som uansvarligt. Efter Rico Andersens synspunkt snylter folk på samfundets penge, ved at lægge sig syge pga. eksempelvis en hovedpine eller forkølelse.

Læs også: Martin Thorborg hjælper startups med fremskaffelse af kapital.

Hvad med økonomien?

Der er naturligvis også nogle økonomiske konsekvenser ved at blive syg som selvstændig erhvervsdrivende. Hvis du har drevet din virksomhed i mere end seks måneder, og gennemsnitlig arbejdet over 18,5 timer om ugen, er du berettiget til sygedagpenge, men er det nok?

Selvom betegnelsen ’dagpenge’ indgår i ordet sygedagpenge, har det intet med a-kassen at gøre. Hvis du opfylder ovenstående krav, kan du få sygedagpenge svarende til den højeste dagpengesats uanset medlemskab til en a-kasse.

Som selvstændig kan du få din første udbetaling efter to ugers sygdom, hvis du ikke har tegnet en forsikring, der kan give dig sygedagpenge fra 1. sygedag.

Forvirring om rettigheder ved sygdom

Hverken Rasmus Halberg eller Rico Andersen ved hvilke økonomiske rettigheder, de har ved sygdom. De tror desuden begge, at selvstændige skal være medlem af en a-kasse for at få sygedagpenge. Sygedagpengesatsen på 4075 kr. pr. uge, mener de også, er for lav:

”Satsen er alt for lav, det er noget bullshit,” siger Rico, som tidligere på året var blandt de udnævnte på Berlingskes Talent 100 – listen over de 100 største erhvervstalenter under 35 år.

Det er op til den enkelte, hvad de gør når sygdommen trænger sig på. Men i Movember-bevægelsens ånd kan vi kun opfordre til at lytte til kroppen, når den har brug for en pause.

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet i samarbejde med Dana – de selvstændiges a-kasse. Foruden arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og rådgivning tilbyder Dana også kurser, workshops og netværk, for at styrke dine kernekompetencer og give den selvstændige endnu bedre forudsætninger for at skabe en stærk forretning. 

Skrevet af

Læs også

Top