Ny grønlandsk app i Snapchat-stil har lovende traction

Produktet hedder Reply og er en messaging app til iOS, hvor der kun vises beskeder i full screen format, frem for talebobler. Den nyeste besked mellem venner erstatter og sletter den forrige. Brugeren kan derudover trykke hvor som helst på beskedskærmen for at svare. Af Pia Ella Elmegård.

Reply giver brugeren et redskab til at iværksætte, vedligeholde eller afslutte en samtale gennem tekst, stickers eller billeder. Der er allerede 1.500+ aktive brugere. Bag den grønlandske sociale app står en lokalt fokuseret iværksætter.

“Mit hold og jeg udgav tidligere på efteråret Grønlands første satsning på den internationale tech scene. Det er et projekt, som vi arbejder på at holde så grønlandsk som muligt under dets iværksættelse, også med de første seed-investorer – for at skabe et nyt marked & viden i den store og smeltende ø,” fortæller  Jens-Jakob Lennert-Sandgreen, stifteren bag Reply.

2014-11-11 23.10.00En forfinet udgave af Snapchat?

Teamet forklarer selv Reply-appen, som et mere socialt værktøj, der fokuserer mere på kommunikation og interaktion end på at dele øjeblikke.

“Reply sammenlignes ofte med Snapchat af vores brugere, men vi har lært at grunden til, at man åbner Reply, og måden man bruger Reply, er anderledes. Snapchat er god til at dele øjeblikke med en eller flere venner, men er ikke samtalevenlig og kan måske være en kedelig brugeroplevelse, når du ikke får svar på en snap, du har sendt,” forklarer Jens-Jakob Lennart-Sandgreen.

Reply er designet til at være et samtaleværktøj, hvor man kun kan sende til én person ad gangen, således modtageren ved, at et reply kun er tiltænkt ham eller hende. Reply er altså også et forsøg på, at gøre messaging mere personligt.

“Vores replies slettes ikke efter x antal sekunder, men først når et reply er blevet erstattet af et nyt. Dette har vi lært, at vores brugere synes er sjovt, og det har blandt andet været med til at give appen 5-stjerner og titusindevis af sendte replies ugentlig allerede i en tidlig fase. Er vi en konkurrent til Snapchat? Ja og nej er begge korrekte svar,”  siger Jens-Jakob Lennart-Sandgreen.

Hurtige resultater på internationalt niveau

De 5 lande, der benytter Reply mest er indtil videre Grønland, Danmark, USA, Italien og Spanien og alene de sidste 7 dage er der blevet sendt 20.000 replies. Indtil videre har Reply modtaget 35 x 5-stjerner på App Store globalt.

“Vi arbejder disse dage på at afslutte Grønlands første seed-investeringsrunde på et software-produkt, som skal sikre at Reply færdiggøres til iOS og Android samt iværksætte projektet internationalt,” fortæller Jens-Jakob Lennart-Sandgreen.

Reply er født i Nuuk i Grønland, og både initieret og financieret lokalt. Appen er gratis og kan hentes i iTunes her.

“Vi håber at I finder vores grønlandske projekt spændende i tider hvor den ene halv-kedelige nyhed kommer efter den anden om Grønland. Der findes og tech-savvy grønlændere, som finder software mere spændende end at fiske,” skriver Jens-Jakob Lennart-Sandgreen med en afsluttende blinke-smiley.

Vi er overbeviste og imponerede af resultaterne – vi prøver det!

Skrevet af

Læs også

Top