Ny online platform vil revolutionere den støvede køkkenbranche

Den danske iværksættervirksomhed Reformkøkken.dk har skabt en online platform, som vil revolutionere og udfordre den støvede køkkenbranche ved at “hacke” IKEA og fokusere på onlinesalg. Bag Reform står Jeppe Christensen der er tidligere partner i design og produktionsvirksomheden Furnish og Michael Andersen der tidligere har været hos BIG.

“køkkenbranchen er en af de mindst innovative brancher næst efter advokatbranchen” Proceduren for at købe et køkken har været den samme siden starten af 90’erne, hvor folk gik amok i nye køkkener, det vil vi gerne lave om på”. Udtaler Jeppe Christensen der er stifter og partner. tweet

Det vil Reform gøre ved at tilbyde add on produkter til IKEAs fremragende køkkenkabinetter. Ved at gøre dette får folk muligheden for, at få et unikt kvalitetskøkken til en virkelig fornuftig pris. De designede kvalitets køkkenfronter og bordplader fra Refom bestilles online og dermed slipper Reform for at have dyre showrooms, køkkenkonsulenter og hvad der ellers hører til – alt dette sørger IKEA for.

Kunden får planlagt og tegnet sit køkken sammen med IKEAs dygtige medarbejdere. Når alt dette er på plads og køkkenets indmad er købt, fremsendes bestillingsliste og tegning til Reform, som så sørger for at kunden får de rigtige fronter og bordplade. Forretningsmodellen gør det muligt for Reform at sælge online til stort set hele det globale marked. I og med at IKEA har varehuse i det meste af verdenen, er Reform dermed ikke afhængige af, selv at skulle åbne fysiske butikker da bestillingen hos Reform klares online. Det er det, der ifølge Jeppe Christensen, gør forretningsmodellen så stærk.

At tilbyde add on produkter til IKEA, er ikke noget nyt, men de seneste år, er det blevet en kæmpe industri med en milliard omsætning. Ifølge Jeppe Christensen skyldes det primært at IKEA er blevet en så velsmurt forretning, hvor alt går op i en højere enhed – lige fra pris, service og ikke mindst kvalitet. I dag kan du f.eks. købe et køkken i IKEA til en fjerdedel af prisen i forhold til. de fleste andre gængse køkkenfirmaer og kvaliteten er mindst ligeså god.

Det der dog kan være udfordringen og netop gør, at add on produkter er blevet så populære, er at de fleste mennesker i dag, gerne vil have tilpassede produkter, som skiller sig lidt ud og det er svært hvis ens IKEA hjem ligner naboens IKEA hjem. Det er her, at Reform håber at kunne hjælpe med deres unikke designs. Designet og kvaliteten er alfa omega for Reform. Derfor arbejder Reform målrettet på at lave samarbejder med nogle af landets bedste designere og arkitekter.

Reforms plan for fremtiden er at finde fodfæste på det danske marked samt udvikle deres website. Herefter vil de udbrede konceptet til Skandinavien og senere hen til resten af verdenen.

Skrevet af

en kommentar;

  1. Pingback: Online køkkenfirma hacker IKEA - Trendsonline.dk

Top