Arkiver

BusinessEventsNyheder

DEMO DAY gav publikum sceneshow og startups med resultater

Startupbootcamp Mobility DEMO DAY blev i går afholdt i Nikolaj Kunsthal med scenelys, musik og 11 skarpe pitches af veloplagte iværksættere og et nysgerrigt publikum, der blev underholdt i tre eftermiddagstimer i København. Af Pia Ella Elmegård.

Startupbootcamp er Europas største startup accelerator og har i dag 9 programmer fordelt over hele europa, og i Tyrkiet og Israel. I går fremviste de 11 teams deres koncepter, og hvorfor de havde en god business case.

Musik og lyd startups

Både Musicsense, Gemma, Noisli og Sharingear arbejder inden for en branche, som de fleste har anset som fortabt de seneste mange år; nemlig musikindustrien.  Gemma har udviklet en open source platform til udvikling af netop musik på tværs af enheder og lande, og teamet kunne fortælle, at de netop har lanceret på Appstore i går. Dog fokuserer de tre af koncepterne mindre på produktionen af musik og mere på, hvordan vi konsumerer og bruger musik.

Musicsense har skabt en end-to-end musik discovery tjeneste, som er baseret på deres egen algoritme, og som nu kan findes i Appstore, mens Noisli fokuserer på baggrundsmusik og -lyd, der skal skabe et mere produktivt og kreativt miljø.

Hertil har Sharingear skabt en lidt mere sexet platform, der henvender sig til old school musikere – dem med rigtige instrumenter.

“The ultimate marketplace for touring musicians,” lyder deres tagline, og fra starten af oktober kunne Sharingear allerede vise interesse fra brugere, den første kunde og henvendelser fra potentielle samarbejdspartnere fra rundt om i verden.

Nick Hawtin præsenterede Sharingear (der staves med et g, for sharinggear domænet var taget) med fuld entusiasme, og Mircea Gabriel Eftemie overtog stafetten med fuld overbevisning. Sharingear stifteren har nemlig arbejdet som professionel musiker i mange år, og ved hvor dyrt det kan være, at være en musiker på turné.

Og nårh, ja, så har han åbnet for Metallica.

“I’ve toured five countries and this is a picture from when my band opened for Metallica.”

En revival af fysiske butikker

Marc van der Peet præsenterede xFocus, en iBeacon løsning der hjælper fysiske butikken med at følge og analysere deres kunders adfærd – desuden skabt af et hold af fire medstiftere alle fra Holland.

Danske Woomio forbinder offline og online butikker, men modsat de mange startups der fokuserer på at digitalisere fysiske butikker, og hjælpe dem med at flytte deres salg til online-verdenen, så har Woomio stifter Zeth Krragholm Edwardsen skabt en platform, der forbinder online med offline-livet, og understøtter dermed de fysiske butikkers salg.

Mia_dernoff_6

“Der er en betydeligt større sandsynlighed for, at du køber et produkt, hvis nogen i dit netværk har anbefalet det,” forklarede Zet Kragholm Edwardsen.

Hertil fortalte stifteren, at 9/10 salg stadig sker offline i de fysiske butikker, og peger dermed på konceptets potenetielt meget store marked. Lige nu fokuserer Woomio på US, UK og Kina.

Spacemingler: Kill your darlings

Spacemingler gjorde det, som mange iværksættere før dem ikke kunne, men som de måske skulle have gjort. Teamet stoppede deres projekt og fokuserede på at lytte til forbrugerne, for at skabe præcis det, som de efterspurgte – og det fandt de ud af, var Spacemingler.

“Tell your space to get a job” er blevet skabt på kun to måneder, mens teamet har været i hænderne på Startupbootcamp Mobility i København.

Airbnb for storage er en service, som der også blev lanceret fra et andet team her i København tilbage i september; Ruumier, der også var på deres kort over konkurrenter. I den tidligste fase af en iværksættervirksomhed kan det dog endnu ikke defineres som konkurrence, men signalerer i stedet et behov, som endnu ikke er defineret, men på rette vej.

Forretningsmodellen hos Spacemingler består i 15 pct. af transaktioner.

mrpatchLøsningen på øjensygdom, opskriftskaos, crowdsourcing af crowdfunding og the ”tinder problem”

Anders Bo Pedersen, der er partner og bærer titlen Mobile Lead i den danske iværksættervirksomhed The Eye tribe præsenterede Mr Patch fra Startupbootcamp batchet, der faktisk bruger netop The Eye Tribe softwaren til at løse et stort problem på globalt niveau.

“Visual (eye) rehabilitation and real time progress analytics,” sådan præsenteredes Mr Patch konceptet, og det blev præsenteret af den charmerende Gabriela Galilea fra Paraguay – endnu en kvinde i Startupbootcamp programmets gruppe i år.

Copy Me That er en online “recipe manager”, hvor du med et enkelt klik kan gemme opskrifter i et ensartet format uanset kilde – et software som stifter Tine Bak selv har skabt. Du kan lægge madplaner, tilføje dine egne ændringer til opskrifterne og lave indkøbslister direkte i din mappe. Tine Bak vandt desuden $1000 til Elance ved årets Betapitch i juni måned.

Weadeo har skabt en platform, som netop kører på kickstarter, der skal hjælpe forskellige kreative folk med at mødes om fælles projekter i crowdfunding kampagner. De har lavet en fantastisk explainervideo, som du kan se her. (Bemærk signatur-figurerne som deres egen designer tegner, og som er karikaturer af teammedlemmerne i Weadeo – og du kan få din egen figur, hvis du backer deres kampagne!)

Sidst, men ikke mindst er der blandt de i alt 11 koncepter Truly Social, der automatisk vinder det hele – udelukkende fordi de arbejder inden for den gale spilindustri, der kun vokser og vokser. Den smukke indiske medstifter præsenterede Flirtual Reality i røde stiletter, og fortalte blandt andet om smartphone spillet “Flirt Battle”, der har 66 pct. kvinder.

Uddeling af priser og afslutning på 3 mdr. hård bootcamp

Host of the year: Carsten Pengel fra Egmont tog mod prisen som bedste host, og har været aktivt deltagende i både Startupbootcamps aktiviteter og hverdag.

Sponsor of the year: Accelerace, der har hjulpet Startupbootcamp meget aktivt i år, modtog prisen som bedste sponsor.

Chief whip aka Best Mentor: Eg Nicolajsen, som forlod corporate life og har vist en unægtelig høj grad af dedikation ved at gå ind i et team tre dage om ugen.

Top intern: Kristaps Martinsons, der har været Startupbootcamps marketing manager, twitter and trash-guy.

Best Supportive Actor: Alexander Almegaard, der desuden fik tilbudt en forlængelse, en forfremmelse og en højere løn midt der på scenen.

“Girl Power,” råbte Lars Buch fra scenen inden han reklamerede for en glad efterfest i Startupbootcamp hovedkvarteret hos Egmont, som de forlader til fordel for det nye Rainmaking Loft om seks måneders tid.

Mia_dernoff_7

Mia _ dernoff_10