Startup forener kageglæde med velgørenhed

Charity Bakery har en mission: De vil sælge mindst 600 kager om måneden til danske virksomheder. Dette vil samtidig støtte danske velgørenhedsorganisationer med 12.000 kr. pr. måned. Er du nysgerrig på, hvordan de vil gøre det? Så læs med her. Af Niklas Joensen

Kage_04

Køb 1 kage og giv 20 kr. til velgørenhed

Hver gang du køber en kage hos Charity Bakery, støtter du enten Alzheimerforeningen, Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller White Ribbon. Konceptet er simpelt og ligetil. Du kan vælge mellem 4 kager, og for hver kage du køber giver du 20 kr. til velgørenhed.

Ideen til konceptet opstod hos Rasmus Egholm Thomsen da han arbejdede i en af Danmarks største virksomheder. Her oplevede han, at vi er en kageglad nation.

”I det danske erhvervsliv er der en tendens til, at der skal være kage tilstede, når de gode begivenheder skal fejres. -Og der skal selvfølgelig være plads til kage, for i en travl hverdag indbyder kagen til, at samles og få en velfortjent pause. Med Charity Bakery har vi nu også muligheden for at kunne glæde andre, mens vi hygger os med kagespiseriet,” fortæller Rasmus Egholm Thomsen.

Læs også: JustCleaners prikker til konkurrencen på det københavnske renserimarked

En god forretning som gør en forskel

Charity Bakery’s forretningsmodel er drevet af volumen, og de går benhårdt efter at opnå de synergier og omkostningsfordele, som kommer af netop høj volumen. Men kvantiteten må aldrig være på bekostning af kvaliteten, der hos Charity Bakery bl.a. betyder, at der kun benyttes gode råvarer. I et lille startup som bageriet endnu er, optimerer man også omkostningerne på bl.a. arbejdskraft, hvilket betyder, at man i Charity Bakery skal være klar på lidt af hvert.Rasmus_013

”Clement som er partner og en meget dygtig kok, bager selv alle kagerne. Derudover, står partnerne på nuværende tidspunkt også selv for at køre kagerne direkte ud til kunderne,” forklarer Rasmus Egholm Thomsen.

Der skal stensikkert bages nogle kager, men med denne forretningsmodel kan den gode sag støttes, samtidig med der tjenes penge.

Læs også: Modeplatformen TheFashion.com rejser 10 mio. kroner i venture kapital

Store virksomheder kan give meget støtte

Charity Bakery  bruger eksemplet at en virksomhed med 1000 medarbejdere, der køber 2 kager hver gang en ansat har fødselsdag, vil samle 40.000 kr. i støtte til velgørenhed om året. Det kan blive til rigtig meget støtte alene blandt de store virksomheder i Danmark.

De næste par måneder skal bl.a. bruges til at finpudse konceptet, og så skal der gang i noget seriøs markedsføring. Målet er at nå op på 150 kager om ugen inden udgangen af andet kvartal næste år. Siden åbningen af bageriet i oktober er 53 leveringer sendt af sted fra bageriet på Frederiksberg.

Her på Trendsonline ønsker vi Charity Bakery held og lykke, og vi glæder vi os til at følge med i udviklingen.

Læs også: Ny grønlandsk app i Snapchat-stil har lovende traction

Kage_03

Læs også

Top