CPHFTW har 1 års jubilæum

På en kold december aften sidste år samledes omkring 70 mennesker i Gjeddes Gaard i København og stiftede det officielle hashtag for Københavns og faktisk hele Danmarks startupmiljø. #CPHFTW var en realitet. Af Tina Søndergaard

Nu inviterer initiativtagerne til at se tilbage på hvad der egentligt skete for startupmiljøet i 2014.
Den 18. december har de inviteret de mennesker der var med til at stifte  #CPHFTW og dem der finansierer det til at fejre det første år under en samlet fane.

Med Stockholms initiativ #sthlmtech som forbillede var visionen at #CPHFTW skulle samle startupmiljøet og fremme stoltheden over at være et startup og at være en del af startup-økosystemet.

Læs også: CPHFTW – the fellowship of pride is born

Townhall meeting 1

Det første såkaldte Townhall møde fandt sted på Børsen midt i marts måned. Her blev det diskuteret, hvordan man kan samle startupmiljøet ét sted i stedet for at have fragmenter spredt i byen, som ikke har mulighed for at opdage hinanden og derfor ikke kan lære af hinanden. Møderne var en succes fra starten. Der mødte 350 mennesker op til det første Townhall møde.

Læs også: #CPHFTW bringer København sammen

Townhall meeting 2 I juni afholdt man det andet Townhall møde i KPH volume på Vesterbro. Her var budskabet at #CPHFTW, kan være med til at flere mennesker opdager iværksætteriet og kaster sig ud i det. Det var også her vi fik opklaret hvem de mystisk “Entrepreneurs of Copenhagen” egetligt var og hvem der var juridisk ansvarlig for foretagenet. Læs også: CPHFTW: Initiativtagerne, opbakningen og det juridiske ejerskab

Townhall meeting 3

På det tredje Townhall meeting steg antallet af deltagere igen til 600 mennesker, og eventet slog fast at det er “for startups, by startups”. Her var der motivationstaler fra nogle af miljøets spidser, som blandt andre Martin Ferro-Thomsen fra Conferize og Nick Bruun fra Iconfinder. Det blev også annonceret at #CPHFTW havde samlet 400.000kr til at tage initiativet videre til næste stadie.

Læs også: #CPHFTW – Townhall Meeting #3

Townhall meeting 4 Det fjerde og hidtil største Townhall Meeting løb af stablen den 21. november i Den Grå Hal på Christiania, hvor ca. 1000 startuppere var samlet for at høre prominente talere som Thorvald Stigsen fra Momondo og David Helgason fra Unity. Fokus blev lagt på networking mellem gæsterne på eventet og der blev ydet en aktiv indsats for at folk kunne møde hinanden på kryds og tværs – hjulpet på vej af gratis øl og vand.

Læs også: Den hidtil største #CPHFTW Townhall er lige om hjørnet

Hvad skal der ske næste år

Det første år er hashtagget blevet brugt over 8000 gange. Til eventet den 18. december skal det diskuteres hvad det Københavnske startup-miljø mangler og hvad #CPHFTW skal fokusere på i 2015.

Du kan se invitationen her

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Iværksætterne skal redde verden - Trendsonline.dk

Top