Cortrium udvikler sin forretning i Berlin

I tre måneder har fem Medtech startups arbejdet under husly hos Bayer, den tyske health care gigant. Danske Cortrium fortæller, at forløbet har udviklet deres tilgang til forretningen. Af Halgir Winther Nagata

Det danske hardware startup Cortrium udvikler et måleinstrument, som sættes fast på brystet. Apparatet måler de vigtigste vitale parametre, som man skal holde øje med hos patienter. Foreløbig kan Cortrium måle hjerterytme, temperatur og respirationsfrekvens, som er tre af de fem vigtigste tegn, som virksomheden agter, at det endelige produkt skal kunne måle.

Deltager i to accelerator-programmer samtidig

Cortrium er efterspurgt på accelerator scenen. Udover at deltage i Bayers Grants4Apps, deltager de også hos ScionDTUs Danish Tech Challenge (DTC). Sammen med en gruppe af andre danske hardware startups, er de blevet udvalgt blandt 78 teams til at deltage i det fire måneder lange forløb. Det slutter i januar, hvor Cortrium krydser fingre for at blive kåret som projektets ultimative vinder og modtage præmien på 500.000,- DKK.

Læs også: De kæmper om 500.000 kr i Danish Tech Challenge

Holdet fortæller, de at under forløbet hos DTC er meget fokuserede på at udvikle selve produktet. Det havde de også en forventning om hos Grants4Apps, men de endte med at fokusere på noget helt andet. Holdet i Berlin har nemlig arbejdet med forretningsmodellen, med et fokus på hvordan man oversætter den tekniske ekspertise og udvikling til omsætning.

Det betyder, at Cortrium har opereret med to forskellige hold med hver sin base i København og Berlin, der arbejder med henholdsvis den tekniske produktudvikling og forretningsudviklingen.

“Beware of corporates”

Da Cortrium flyttede til Berlin for at arbejde under Bayers tag, blev de advaret mod at falde for den “onde corporate dagsorden”, som en virksomhed af Bayers størrelse utvivlsomt havde for øje. Cortrium virker dog ikke som en virksomhed, der har fået vredet armen rundt, men nærmere som en der har fået frihed i deres udvikling uden pres fra deres gigantiske vært og finansieringskilde. -Det samme fortæller de øvrige startups, som blev spurgt, om de følte nogen form for indtrængen på deres territorium.

Læs også: Bayer hylder nye medtech projekter

Tværtimod fortælles der, at Bayers top-administration har stået til rådighed for de fem startups med gode råd uden forventning om, at der styres i en bestemt retning. Projekterne har fået frie tøjler til at udfolde deres egen kreative frihed, men med den fordel at de har adgang til Bayers omfattende netværk og ekspertise.

For Cortrium har det været en stor fordel at arbejde hos Bayer, og de har draget fuld nytte af, hvad giganten kan tilbyde. Faktisk har de fået tilpasset deres forretningsmodel så godt til det tyske marked, at de agter at forblive i Tyskland i hvert fald foreløbigt. Dog sidder den tekniske udvikling tilbage i hjemlandet, hvor de også stadig er en del af DTC.

Læs også

Top