Markedsledende Bownty udvider forretningen

Danske Bownty opkøbte deres største europæiske konkurrent tidligere i år, og har ramt 2 millioner brugere. I dag er de Europas førende oversigt over deals med mere end 500.000 solgte oplevelser om året. Nu udvider de deres forretning med en lokationsbaseret service, der fortæller dig, hvilke tilbud du kan bruge her og nu. Af Pia Ella Elmegård og Tina Søndergaard.

De sidste tre et halvt år er det danske team stormet frem med investeringer, internationalisering, opkøb af deres europæiske konkurrent, milepælen 2 millioner brugere og 500.000 solgte deals om året. Nu tager iværksættervirksomheden Bownty det næste skridt og udvider forretningen.

“Vi har skabt et fundament af både brugere og tilbud i form af for eksempel restauranter og oplevelser, som vi nu kan bygge andre services ovenpå, herunder vores nye kortfunktion med ratings,” siger Steffen W. Frølund, CEO og stifter af Bownty.

Fremtidens rejseven

En af de ting sitet har arbejdet på længe er en knap, som gør, at brugerne kan se de tilbud, der er i deres lokalområde, så tilbuddene kan bruges med det samme.

Bownty_Logo_SF“Der har været en del forsøg på den slags services, hvor man vil vise lokale tilbud til folk, der bevæger sig rundt i området. Men de har aldrig løftet hønen og ægget problemet. Der ingen deals, fordi der ikke er nogen brugere – og der er ingen brugere, fordi der ingen deals er,” fortæller Steffen W. Frølund.

Men Bownty mener nu at have løsning, og dermed har de skabt en real-time rejsekompagnon, der muligvis kan erstatte de kendte rejseguides i bogform.

“Du kan stå for første gang på Strøget i København, trække Bownty’s app op af lommen og finde både oplevelser og spisesteder – på rabat med karakterer givet af lokale og andre turister. På den måde kan du både finde vej, finde den gode oplevelse og finde tilbud uden at ende i en turistfælde,” forklarer Steffen W. Frølund.

Stort potentiale i at satse på turisme

Bownty har allerede bevist sit værd som virksomhed ved at blive Europas førende i deres branche. Med den nye feature åbner den digitale virksomhed op for endnu et potentielt guldæg.

Erhvervs- og vækstministeriets vækstteam for turisme anslog i 2011, at omsætningspotentialet i turistbranchen alene i Danmark er på over 14 milliarder kroner. Denne jul ser man også en tydelig tendens til, at oplevelsesgaver erstatter de traditionelle gaver som sokker og undertøj, som typisk skal byttes i januar.

Udvider palletten af tilbud til ledige shows og forestillinger

Lige nu har Bownty over 160 indholdspartnere, men virksomheden er i gang med at udvide paletten af typer af indholdsleverandører. Alt lokal oplevelsesindhold, som sælges online, kan potentielt findes på Bownty.

Blandt andet skal afsnittet for shows og koncerter udvides, således at Bownty kan tilbyde billige teater- eller koncertbilletter på samme måde, som vi kender der fra Londons box-offices. Bownty laver ikke selv aftaler med teatre, men aggregerer oplevelserne fra andre sites.

“Vi aggregere fra indholdspartnere som står for salg af lokale oplevelser – typisk med rabat. Dem findes der mange af. Det kan være cirkus, teater eller koncertbilletter,” forklarer Steffen W. Frølund.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Iværksætterne skal redde verden - Trendsonline.dk

Top