Katoni.dk – sådan minimerede vi vores bouncerate

Den danske modetøjsportal katoni.dk har kun eksisteret nogle måneder, og som udgangspunkt var ambitionen at skulle kunne konkurrere med andre store webportaler, hvor det især var et bredere og mere unikt produktudvalg, som Katoni ville vinde forbrugerne på. I dag er der iværksat flere tekniske konkurrenceparametre, hvorpå Katoni kan tiltrække og bibeholde kunderne på. – Af Sisse Melsen.

Modetøjsportalen Katoni har nu omtrent seks måneder på bagen, og er stadigvæk på sit spæde stadie. Portalen udbyder i omegnen af 150.000 varer, og går det efter planen, så vil det tal snarest være tæt på en million varer. Katoni.dk er et nyere samarbejde med brødrene Simon og Jacob Møller, som står bag den danske succesfulde spilvirksomhed Kiloo, herunder det populære Subway Surfers med 30 millioner daglige brugere-Sammen har de skabt tøj-og Steenmodewebportalen Katoni med direktør Steen Christensen i spidsen.

Steen Christensen forklarer, at holdet bag Katoni har en fordel i og med, de udelukkende skal fokusere på at optimere platformen og dets funktioner, fremfor at bruge kræfter på de administrative og logistiske processer der følger med en almindelig webshop.

Læs også: Dansk spilsucces starter digitalt modekoncept

Kunderne vil have det de søger første gang
Den interne søgemaskine på Katoni.dk gør det muligt for kunden at søge 1:1. Det vil sige du kan sammensætte en søgning via flere filtreringsmuligheder, såsom kategori, størrelse, farve, udsalg og brand. Det er derfor muligt at lave søgninger som ” sorte sneakers i str 44 på udsalg ” Ved en sådan søgning bliver kunden dirigeret direkte til den URL der viser produkter med den filtrering. På mange andre webshops vil kunden normaltvis søge via shoppens produktbeskrivelser, og det giver ikke altid kunden det rigtige match.

Skærmbillede 2014-12-19 kl. 12.34.26


Hastighedsoptimering har mindsket vores bouncerate
Siden trioen startede tilbage i juli måned, har de brugt størstedelen af både tid og økonomi til at optimere hjemmesidens søgefunktioner, filtre og hastighed.

Vi tænker ikke meget over det når vi handler online, men hastigheden betyder rigtig meget for dine kunders tilfredshed og giver dermed en mindre afvisningsprocent og en øget konverteringsrate. Det er ikke kun dine brugere der bliver glade for øget hastighed det gør søgemaskinerne også. tweet

Vi har derfor brugt meget tid på at optimere vores SQL sætninger så der ikke skal skrives på serverens harddiske og cache de sider der kræver mest af serveren. Vi ligger lige nu på en shared hostning løsning hos Unoeuro der er et virkelig godt webhotel i forhold til prisen. Vi er dog nået til det punkt hvor vi skal over på vores egen server for at opnå en højere hastighed og mere stabilitet når vi har mange brugere på samme tid, tweet

Ud fra de test vi har lavet så satser vi på at vores gennemsnitlige responstid bliver under 0,3 sec. Det er indtil videre et tilfredsstillende resultat fortæller Steen Christensen tweet

Steens tips til minimering af bouncerate

  • Du skal have et grafisk smukt og brugervenligt design. Det er shoppens førstehåndsindtryk og det er derfor en vigtig parametre for om brugeren vælger at blive de 2 til 3 sekunder det tager at finde ud af om du har andet lækkert at byde på.
  • Hvis du er en nyopstartet webshop kan det hjælpe at skabe tryghed, ved at bruge e-mærket og få nogle gode anmeldelser på trustpilot.
  • Sørg for at din webshop kører stærkt. Der er mange undersøgelser der viser at en hurtigere hjemmeside giver en mindre bouncerate.
  • Sørg for at dine søgeord rammer den rigtige URL. Der er stadig mange webshops der har annoncer på Google hvor et søgeord som ”dunjakker i sort” lander på en URL der viser jakker. Brugeren må så selv finde dunjakkerne og bagefter finde dem der er sorte. Kunderne vil have det de søger efter så den rigtige URL skal komme med det samme. Ud over at gøre brugerne glade kan det også have betydning for din Quality Score i Adwords hvilket er en vigtig parametre for din annonce position.

For Katoni teamet står juleferien ikke på afslapning, tværtimod skal julen bruges sammen, da platformen endnu ikke er responsiv. Teamet satser på at have en mobil-venlig platform klar i starten af 2015, så de shoppeglade kunder også kan handle fra deres mobile-enheder.

Skrevet af

Top