Bon’A Parte opkøbt af DK Company

Nyheden har længe figureret men i går oplyste DMOGT at, der er blevet indgået aftale mellem DK Company A/S og Puccini Denmark Aps omkring overtagelsen af Bon’A Parte koncernen. DK Company A/S forventer, at transaktionen bliver gennemført i dag d. 31. December 2014.12.31. Ved transaktionens gennemførelse betaler DK Company 2,2 mio. kr. – Af Camilla Uldahl.

Bon’A Parte er en veletableret e-handels- og postordrevirksomhed med datterselskaber i fem europæiske lande. Opkøbet indebærer for DK Company overtagelse af alle aktiviteter i koncernen, herunder brandet Bon’A Parte.

Det strategiske begrundelse for opkøbet, er at styrke DK Companys position i et voksende e-handelsmarked. Med denne transaktion erhverver DK Company sig en veludbygget og anerkendt platform, der kan anvendes og videreudvikles, til e-handels ekspansion på flere af kernemarkederne i Europa. Med overtagelsen kommer DK Company nærmere sit strategiske mål, der indebærer tre stærke ben, som fundament for forretningen: engros,- detail- og e-handel.

Bon’A Parte har årelang erfaring med salg direkte til forbrugerne via postordre samt e-handel og tilfører DK Company en markant kundeportefølje med Tyskland og Holland som de største markeder. Endvidere blev Bon’A Parte i 2014 kåret til brugernes favorit ved FDIHs E-Handelsprisen 2014.

Læs mere omkring interview med Bon’A Parte efter prisoverrækkelsen her.

 ”Jeg ser meget store perspektiver i købet af Bon’A Parte. Vi har gennem en længere forhandling fulgt Bon’A Parte og ledelsen fra sidelinjen, og de er godt i gang med den vigtige proces, hvor Bon’A Parte transformeres fra traditionel postordre til onlinehandel. 80 procent af Bon’A Partes salg sker i dag online, siger CEO Jens Poulsen.” tweet

Bon’A Parte koncernen har været gennem en transformeringsproces, som forventes at blive videreført af DK Company, der endvidere har ressourcerne til at opnå yderligere optimering i forbindelse med drift, indkøb, produktion, administration og logistik. Markedsmæssigt komplementerer Bon’A Parte og DK Company, der begge har base i Ikast, hinanden godt, da de hver især er markante spillere i henholdsvis Mellemeuropa og Skandinavien.

”Bon’A Parte har en stor, loyal kundegruppe, en klar designprofil, et veldefineret koncept og er med sine over 300 mio. kr. i årlig omsætning et af de største enkeltstående onlinebrands i Europa. Vi glæder os til sammen med den nuværende ledelse at videreudvikle planerne for fremtiden, siger Jens Poulsen.” tweet

 
Bon’A Parte har i det seneste regnskabsår realiseret en omsætning på ca. 300 mio. kr. og et negativt EBITDA på 15 mio. kr. DK Company forventer ikke, at erhvervelsen bidrager væsentlig til indtjeningen i 2015. Effekten af de strategiske tiltag forventes først at påvirke indtjeningen fuldt i 2016.

Skrevet af

Top