Accelerace-direktør: For få vækstvirksomheder blandt danske iværksættere

Iværksætteri fylder en stor del i mediebilledet for tiden, og anerkendelser og prisuddelinger regner ned over startupvirksomheder. Men kun et fåtal af disse virksomheder bliver i sidste ende til vækstvirksomheder, som kan sætte gang i vækst og arbejdspladser. Af Rikke Nielsen.

Vi hører ofte de positive historier om iværksættere, der lykkes med deres projekter i Danmark og bliver hyldet gennem events som Årets Gazeller, Danish Entrepreneurship Awards og IVÆKSTprisen. Men ifølge Peter Torstensen, direktør i Symbion og Accelerace, er det de færreste iværksættere i Danmark, der er i stand til at vokse sig store og blive reelle vækstvirksomheder med 100 eller flere medarbejdere.

Flere grunde til manglende vækst

Årsagerne til den manglende vækst skal ikke kun findes hos iværksætterne, men ligger i høj grad også i begrænsningerne på det danske marked i forhold til blandt andet at finde kapital og kvalificeret arbejdskraft.

Peter Thorstensen

Der er tre centrale årsager til, at så få virksomheder vokser sig større. For det første er det danske marked ikke særlig stort, og derudover mangler vi flere eksempler på virksomheder, der har taget springet fra lille til stor for at kunne inspirere andre. Endelig vælger mange iværksættere at flytte deres virksomhed til udlandet, enten fordi de ikke kan finde penge eller arbejdskraft nok i Danmark ,” forklarer Peter Torstensen.

Han peger på USA som et eksempel på et marked, hvor man investerer langt mere i unge virksomheder, hvis de skal vokse hurtigt.

På det amerikanske marked investerer man gladeligt 50 til 100 millioner dollar i en virksomhed, man tror på. I Danmark investerer vi vel 50 til 100 millioner kroner, hvis vi er rigtig heldige. Det er en femtedel af USA,” siger Peter Torstensen.

Læs også: Accelerace klar med 15 nye startups

Et område der kræver mere opmærksomhed

Peter Torstensen er godt klar over, at hans synspunkter er kontroversielle. Alligevel mener direktøren, at det er vigtigt at tage denne debat og ikke udelukkende rose iværksættermiljøet. Han mener først og fremmest, at der er brug for flere serieiværksættere, der starter flere virksomheder op og reinvesterer i nye. Derudover skal der findes systematiske veje til at skabe vækst.

Lysten til at starte egen virksomhed er stigende i Danmark, men der er behov for en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at blive en succesfuld virksomhed. Vi har brug for et fælles sprog for at kunne skabe flere LEAN-startups,” siger Peter Torstensen.

På spørgsmålet om der er for meget fokus på de positive iværksætterhistorier og for mange prisuddelinger, har Peter Torstensen også et klart svar.

Der kan aldrig være for mange iværksætterpriser. De er med til at motivere og inspirere andre, ligesom vi kender det fra sportsverdenen.

Skrevet af

Læs også

Top