Fondsfinansierede startups skal skabe nye arbejdspladser

Markedsmodningsfonden har udvalgt 25 projekter, som med medfinansiering fra fonden forventes at skabe knap 700 nye jobs i løbet af de næste fem år. Af Rikke Nielsen.

691 nye jobs over en femårig periode. Det er, hvad 60 danske virksomheder forventer, at de 25 medfinansierede projekter kaster af sig over en femårig periode. Markedsmodningsfonden modtog i denne ansøgningsrunde 103 ansøgninger, hvoraf 25 projekter blev udvalgt til økonomisk støtte for et samlet beløb på ca. 71 mio. kr.

Læs også: DTU og Innovationsfonden satser på iværksættere

Projekter med potentiale for kommerciel succes 

Selvom der i Danmark investeres massivt i forskning og udvikling, oplever små og mellemstore virksomheder store udfordringer med at komme fra idé til kommerciel succes. Med sin finansieringsstøtte ønsker Markedsmodningsfonden at hjælpe virksomhederne med denne udfordring.

Små og mellemstore virksomheder oplever væsentlige udfordringer, når en færdigudviklet prototype skal gøres klar til Carsten Bjergmarkedsintroduktion, – altså når produktet skal markedsmodnes,” forklarer Carsten Bjerg, formand for Markedsmodningsfonden.

De 25 projekter er alle udvalgt ud fra produkternes nyhedsværdi og potentialet for vækst og jobskabelse i virksomheden.

Når vi vælger at medfinansiere et projekt med at komme fra prototype til salg, så gør vi det ud fra en række kvalificerede betragtninger af produkternes potentiale for kommerciel succes og dermed mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser her i Danmark,” fortæller Carsten Bjerg.

Bredden i de udvalgte projekter er stor, og spænder fra etablerede, små og mellemstore virksomheder til virksomheder i startupfasen.

Læs også: Grøn omstillingsfond har netop uddelt 25 millioner kroner

Lektiehjælps-app vil erobre kinesisk marked med investering

En af modtagerne af Markedsmodningsfondens investeringer er e-læringsplatformen Tutee, der tilbyder lektiehjælp gennem en app. Med en kapitalindsprøjtning på 2,9 millioner fra fonden, vil Tutee udvikle og forbedre app’en og udføre tests med henblik på at lancere Ronni Baslundapp’en i Kina.

Udvidelsen til det kinesiske marked vil skabe nye arbejdspladser gennem ansættelsen af nye tutorer, der både kan arbejde på det danske og det kinesiske marked,” fortæller Ronni H. Baslund, CEO og medstifter i Tutee.

Hos Tutee forventer man, at ansætte 60 nye medarbejdere, som et resultat af investeringen. Nogle få af disse vil blive kinesiske medarbejdere, der kan bygge bro mellem den danske virksomhed og de kinesiske skoler, mens ca. 55 af de nye arbejdspladser forventes at blive oprettet i Danmark.

Markedsmodningsfonden har siden 2013 medfinansieret produkter og services for i alt 276 mio. kr. fordelt på 81 projekter.

Skrevet af

Læs også

Top