De 3 mest læste artikler over Juleferien

En del af jer har fået læst op på de seneste startup nyheder, når der har sneget sig pauser ind fra julens familiesammenkomster, juletræsfældning og indtagelse af sild og sovs. Vi har fundet de tre mest læste artikler frem. Af Pia Ella Elmegård

Og her kommer de.

1. Ny platform lancerer virtuel shoppinggade op til julesalget

Det var en investering på 1,3 mio. kr., der accelererede Shubbs fra prototype til en realitet. Med 9 års erhvervserfaring fra modebranchen er idéen om at starte en intelligent platform for webshops ikke ny for Lars Schulzt Hansen. Det er en drøm, han har haft i mange år, og siden han fik partneren Robert Larsen med som designansvarlig, har det været muligt at gå videre med alle idéerne.

Lars Schultz Hansen”Idet vi ønsker at agere filter overfor brugerne, ligger der selvfølgelig også en redaktionel udvælgelse bag de webshops, som er med på Shubbs. Vi vil gerne præsentere flotte, seriøse, inspirerende webshops – sider med et spændende univers, og som gør noget ud af at skabe en oplevelse for deres besøgende,” forklarer Lars Schultz Hansen.

Læs også: De 5 mest læste artikler i 2014 på Shopsonline.dk

2. Markedsledende Bownty udvider forretningen

Bowntys brugerne kan se de tilbud, der er i deres lokalområde, så tilbuddene kan bruges med det samme.

Bownty_Logo_SF“Der har været en del forsøg på den slags services, hvor man vil vise lokale tilbud til folk, der bevæger sig rundt i området. Men de har aldrig løftet hønen og ægget problemet. Der ingen deals, fordi der ikke er nogen brugere – og der er ingen brugere, fordi der ingen deals er,”fortæller Steffen W. Frølund.

Men Bownty mener nu at have løsning, og dermed har de skabt en real-time rejsekompagnon, der muligvis kan erstatte de kendte rejseguides i bogform.

Læs også: Momondo fastholder stærk tilknytning til Danmark

3. Nupark Accelerace og CAPNOVA investerer i Tutee

Tutee er en cloud-baseret e-læringsplatform. Platformen tilbyder en tabletbaseret læringsoplevelse, hvor man kan lære og vidensdele gennem éns eget netværk – alt gennem brugervenlige interaktive whiteboards.

”Vi var meget imponerede af Tutee og er overbevidste om, at de har et stort vækstpotentiale og kan blive førende internationalt inden for deres forretningsområde,” fortæller Søren Lottrup, partner i Accelerace, og fortsætter:

”Potentialet er stort, da både skoler, elever og forældre efterspørger et værktøj som Tutee, der kan reformere vores forståelse af lektiehjælp.”

Det var på Next Step Challenge, at virksomheden for alvor udviklede et skalerbart produkt, og kontakten mellem Tutee og investorerne blev etableret.

Læs også: Next Step Challenge udvælger 12 nye startups

Skrevet af

Læs også

Top