TDC-profil bliver ny bestyrelsesformand i RushFiles

Fildelingsvirksomheden RushFiles har offentliggjort Jesper Bak Olesen, tidligere direktør i Danmarks største hostingvirksomhed, TDC Hosting, som ny bestyrelsesformand. Af Rikke Nielsen.

Den kun to år gamle iværksættervirksomhed RushFiles, der leverer cloudbaserede fildelingsløsninger, har fået en erfaren bestyrelsesformand med mangeårig ledelses- og bestyrelseserfaring inden for telekommunikation og hosting. Erhvervsledere samarbejder i stigende grad med iværksættere, og kontakten er ofte nyttig for både startups og erhvervslivet.

Læs også: Erhvervsledere kan blive de nye business angels

Den nye formand skal styrke forretningen

Hos RushFiles er bestyrelsen begejstret over, at have tiltrukket en kapacitet som Jesper Bak Olesen til bestyrelsesformandskabet.morten dahl

Vi besluttede os for at styrke bestyrelsen, og jeg er meget tilfreds med, at vi har kunne tiltrække en meget erfaren og succesfuld profil. RushFiles vil nyde godt af Jespers knowhow og hans dybe viden om vores kundebase. Med en ledelsesbaggrund i TDC Hosting kombineret med en indgående viden om industrien er Jesper den perfekte person til at booste forretningen,” siger Morten Dahl Iversen, Investment Manager hos Insero og medlem af bestyrelsen.

Jesper Bak Olesen fratrådte i efteråret som direktør fra TDC Hosting, og har derfor frie hænder til at medudvikle RushFiles.

Erfaring med at skabe kommercielle resultater

Jesper Bak Olesen har skabt succesfulde kommercielle resultater i ledelsespositioner både i Danmark og i udlandet. Blandt andet har han over en syvårig periode femdoblet omsætningen hos TDC Hosting. Nu vil han benytte sine kommercielle evner hos RushFiles.

jesperJeg glæder mig til at forsætte væksten hos RushFiles og bruge min erfaring som direktør i industrien til at videreudvikle virksomheden. RushFiles er en af de mest lovende fildelingssoftwareudbydere på markedet. Med partnere i 14 lande og flere på vej er virksomheden godt på vej til at blive den næste store IT-komet, og jeg glæder mig til at være en del af dette,” fortæller Jesper Bak Olesen.

Kontakten mellem Jesper Bak Olesen og RushFiles opstod i 2013, da TDC Hosting blev partner med virksomheden.

Da vi her i efteråret skulle finde en formand til bestyrelsen, kiggede vi efter en profil med erfaring fra tele- og hostingbranchen, og her stod Jesper højt på vores liste,” fortæller Morten Klank, direktør i RushFiles.

Læs også: Danske virksomheders data ender i amerikansk sky

Øget kontakt mellem erhvervsledere og startups

Kontakten mellem erhvervsledere og iværksættere går i en positiv retning, blandt andet via faglige netværk, der bygger bro mellem startups og det traditionelle erhvervsliv. Og kontakten til erhvervslederne behøver ikke være så kompliceret, mener Morten Klank.morten klank

Hvordan man får erfarne folk til at bidrage til sin virksomhed er ret simpelt; man ringer og spørger. I de fleste tilfælde vil de gerne bidrage med viden, og hvis de ikke føler, at de kan bidrage, kender de med stor sandsynlighed nogen, som gør,” fortæller han.

RushFiles har tidligere haft gavn af, at invitere erfarne folk med til strategiseminarer og workshops, hvor gevinsten har vist sig at gå begge veje.

Vi inviterede for nyligt en person, som har haft stor succes i hostingbranchen, med til et seminar om vores salgsstrategi. Han blev så betaget af vores produkt, at han efterfølgende har introduceret os for personer i sit netværk, som kan hjælpe os til at få taletid hos nogle af verdens største hostingselskaber,” fortæller Morten Klank.

RushFiles blev grundlagt i august 2012 af Morten Klank og Martin Haslund Johansen, som begge har mange års erfaring fra den danske hostingindustri.

Skrevet af

Læs også

Top