Januars 5 friske fra indbakken

Trendsonline redaktionen bliver hele tiden kontaktet af nye spændende startups. Faktisk er der så mange nye startups, at vi har svært ved at følge med. Derfor samler vi hver måned en god håndfuld startups, som er havnet i vores indbakke i månedens løb, som vi lige er nødt til at fortælle jer om. Af Tina Søndergaard

I denne måned har vi pillet fire startups ud, som vi gerne vil introducere dig for. Virksomhederne spænder lige fra apps over leasingbiler til betalingssikkerhed, så der skulle være noget for enhver smag.

Læs også: Decembers 5 friske fra indbakken

Tør nordjyde lancerer teenage-app

I slutningen af november sidste år blev YIP – Guess the secret appen lanceret i app-store. Bag appen står aalborgensiske Bjørn Nørbak, som til hverdag er chefrådgiver i et pensionsselskab, men i sin fritid har han og partneren udviklet YIP app.

“Jeg sidder til daglig som chefrådgiver i et pensionsselskab. Noget som de fleste nok vil betegne som værende tørt.
Jeg har dog altid haft lyst til at skabe noget selv. Noget jeg selv bygger op fra bunden,” fortæller Bjørn Nørbak.

Appen er en form for krydsning af Quizbattle og Snapchat. Brugeren sender en hemmelig besked (billede eller ren tekst) til en ven, så skal vennen først svare på et spørgsmål, som afsender selv har lavet, før han får den hemmelige beskeds indhold at se. Han har 3 gæt eller 60 sekunder. Gætter han forkert 3 gange, eller løber tiden ud sletter hele beskeden sig selv. Afsender får en push-besked, om beskeden blev vist eller ikke vist.Bjørn Nørbak

Bjørn Nørbak fortæller, at appen er gratis og uden in-app reklamer for ikke at genere brugeroplevelsen.

“Nu skal vi i gang med at promovere den, og se om det er noget, folk synes, er sjovt og har lyst til at bruge. De første meldinger, vi har fået, er meget positive, så nu handler det om at finde vores præcise målgruppe og finde ud af, hvordan vi får fortalt dem om vores app.”

Bjørn Nørbak har allerede flere ideer til at videreudvikle appen, men fokuserer først og fremmest på at finde målgruppen og tage dem med på råd.

Læs også: Ryk til staterne med Lemonsqueeze

Apptitude lancerer tastaturappen Squiggly

Det Aarhusianske udviklerhus Apptitude har lanceret en ny tastaturapp til iPhone, som gør det muligt at sende små tegninger og animerede gifs i dine sms’er. Appen hedder Squiggly og blev lanceret i app-store den 4. januar.

“Da Apple muliggjorde installationen af tredjepartstastaturer, blev vi som appudviklere selvfølgelig nødt til at lege med og prøve det af,” siger Thomas Scherning, direktør i Apptitude.

Squiggly tilføjes på samme måde som med Emoticons, og når appen aktiveres, dukker et lille lærred op i bunden af skærmen med et lille udvalg af penseltykkelser og farver. Brugeren kan så tegne en personlig tegning eller lave en lille animation, som kan sendes som sms og gemmes til senere brug.

Thomas Scherning fortæller om appen: “Jeg har en datter på 8 år, der er ved at lære at skrive og som har fået sin første iPhone. Hun bruger ofte Emojies i rebusform til at kommunikere med over sms. Fx når staveevnerne ikke rækker længere. Squiggly giver hende en større kreativ frihed til at kommunikere og gør det sjovere at sende sms’er. Ikke kun for børn, skulle jeg hilse at sige!” 

Læs også: Aarhusiansk udviklerhus bygger solide apps til virksomheder af alle størrelser

GoLeasIt vil åbne danskernes øjne for leasingbiler

GoLeasIt er navnet på en den seneste platform i kategorien “få tre tilbud”. Bag platformen, som skal give danskerne overblik over mulighederne for at lease biler i Danmark, står 27-årige Lasse Berg Svenningsen fra Slagelse.

Lasse Berg SvenningsenHan sprang ud i iværksætterlivet i oktober sidste år, og siden da er det gået stærkt for startuppet, som allerede efter tre måneder har måtte ansætte den første medarbejder.

Dermed er der noget, der tyder på, at iværksætteren har ramt plet med en platform, der gør en notorisk uoverskuelig branche mere gennemsigtig og er med til at sikre en god aftale for kunden.

“Der er rigtigt mange leasingfirmaer på markedet, og det kan være svært for kunderne at gennemskue, hvilken løsning der er den bedste. Derfor valgte jeg at stifte GoLeasIt, så kunden kan indhente 3 tilbud og opnå gennemsigtighed og skarpe tilbud,” fortæller Lasse Berg Svenningsen.

Goleasit logo

Læs også: GoMore lancerer leasingkoncept

Kolding-familie sikrer din forsendelse

En familie fra Kolding har udviklet et betalingssystem, som sikrer både køber og sælger under en handel. DepoSystem hedder startuppet, som allerede kan tælle GLS, PostDanmark og Danske Bank blandt deres samarbejdspartnere.Søren Lundgaard

“Ideen opstod, da min bror, Peter, ville sælge sin dyre cykel. Køber turde ikke overføre pengene, og Peter turde ikke sende cyklen. Vi tænkte, at det kunne ikke passe, at der ikke fandtes en løsning på den problematik, så vi satte os ned og begyndte at tegne konceptet,” fortæller Søren Lundgaard, medstifter af DepoSystem.

Systemet sikrer begge parter, idet sælger ikke vil modtage betaling, hvis ikke køber modtager den aftalte vare. Omvendt sikres sælger betaling for varen, før den afsendes til køber. DepoSystem tager et salær på 3 % af den samlede handel for servicen. Salæret kan placeres fuldstændigt på en af parterne eller deles ligeligt imellem de handlende, så hver part kun betaler 1,5 %.

Systemet kan benyttes både C2C, B2C og B2B.

DepoSystem

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Februars 5 friske fra indbakken - Trendsonline.dk

Top