Endomondo solgt til Under Armour for 575 millioner kroner

Det danske startup Endomondo, der i dag har mere end 20 millioner brugere, er blevet opkøbt af den amerikanske sportstøjsfabrikant Under Armour for 575 millioner kr.

Siden Børsen bragte historie om, at Preben Damgaard var gået af som bestyrelsesformand, har der været rygter om et snarligt salg af Endomondo. I dag klokken 22.00 blev rygterne bekræftet helt officielt: Endomondo er kommet på amerikanske hænder.

Vi skrev tidligere på dagen, at et opkøb var undervejs og i løbet af dagen kunne flere og flere kilder bekræfte, at Børsen havde ramt rigtigt.

”Det har været en klassisk iværksætterrejse med masser af op- og nedture, hvor vi altid har troet på visionen. Endomondo har hjulpet utrolig mange mennesker med at finde glæden ved motion, og som en del af Under Armour kan vi nå ud til endnu flere mennesker på globalt plan,” fortæller Mette Lykke.

Læs også: Endomondo er gået fra en halv million brugere til 18 millioner på to år

Endomondos hovedkvarter forbliver i København

Danske Endomondo har næsten otte år på bagen, men Mette Lykke holder fast i både visionen om at gøre motion til noget sjovt og i en base i København.

“Vi fortsætter vores mission som hidtil, – vi vil stadig være Endomondo med fokus på at gøre motion sjovere, og vores team bliver ved med at have base i København. For brugerne betyder det, at vi får flere ressourcer til at vokse og forbedre produktet, og det glæder vi os meget til,” udtaler Mette Lykke til Trendsonline.dk.

Under Armour, som er førende inden for innovativ sportsbeklædning, sportssko og tilbehør, har oplevet en eksplosiv vækst siden grundlæggelsen i 1996 og omsætter nu for godt og vel 20 milliarder kr. om året. Købet af Endomondo ses som en del af strategien fra Under Armour om at bygge verdens største community for fitness og helbred. Sammen med opkøbet på Endomondo har de ligeledes opkøbt MyFitnessPal for et beløb svarende til 3 milliarder kr.

Under Armours flagskibprodukt Armour36 har ikke fået ordentlig fat i brugerne, men det kan ændre sig nu. Med opkøbene af henholdsvis danske Endomondo og amerikanske MyFitnessPal har Under Armour øget deres brugerbase massivt fra 31 millioner brugere til 120 millioner i dag.

Læs også: Update – Endomondo får yderligere kapital fra SEED Capital

Et visionært opkøb der skal løfte selv-monitorering

Dagens opkøb giver Under Armour en bruger-database på 120 millioner unikke brugere, og det giver dem en helt unik mængde data, som virksomheden kan bruge.

”Founderen af Under Armour er meget visionær, og det var det jeg kunne lide. Han tænker ikke kort sigt han tænker meget lang sigt. Hans vision passer perfekt til vores, og Kevin Plank har en plan om at sætte sig som det førende socialemedie, som Facebook og LinkedIn gør i dag, men indenfor træning og fitness,” fortalte Mette Lykke til DR her til morgen.

“Quantified self” og “wearable tech” er to ting, der hænger godt sammen og med det nuværende fokus fra Under Armour, som også laver tracking løsninger, der blandt andet bliver brugt i den amerikanske football-liga NFL. Derfor er det et spændende træk at købe både Endomondo og den amerikanske startup MyFitnesspal. Tendensen var også noget, som danske SEED Capital satsede på, da de investerede i Endomondo både første og anden gang.

“Vi mødte Endomondo for første gang i 2010, og de ramte lige ned i noget af det allermest relevante på det tidspunkt, nemlig den tendens som hedder “quantified self”, som handler om at måle og monitorere os selv og alt omkring os. At se potentialet udfolde sig og se det lykkes er vi den dag i dag rigtig glade for,” siger Lars Andersen fra SEED Capital til Trendsonline.dk.

Herhjemme kan vi nu føje Mette Lykke til listen over danske iværksætter-idoler, sammen med blandt andre Skype-stifter Janus Friis og Zendesks Mikkel Svane.

“Mette er et forbillede for iværksættere – hun er dygtig, arbejdsom og har været helt ekstremt fokuseret igennem hele denne rejse,” udtaler Lars Andersen.

Lyt også: Podcast #11 – Interview med Endomondo

Skrevet af

Læs også

4 kommentar

  1. Pingback: Gensyn med TechBBQ 2014 - Trendsonline.dk

  2. deon.sievwright@gmail.com'Alexandria said:

    Hello admin, i found this post on 22 spot in google’s search results.
    I’m sure that your low rankings are caused by hi bounce rate.
    This is very important ranking factor. One of the biggest reason for high bounce
    rate is due to visitors hitting the back button. The higher your
    bounce rate the further down the search results your posts and pages will end up,
    so having reasonably low bounce rate is important for increasing your
    rankings naturally. There is very handy wp plugin which can help you.

    Just search in google for:
    Seyiny’s Bounce Plugin

  3. Pingback: Modermærke-app i Esbjerg får millioninvestering til kampen mod kræft - Trendsonline.dk

  4. Pingback: Endomondo-stifter Christian Birk blev investor | Trendsonline.dk

Top