Erfarent team vil sælge billig el til SMVer

En ny platform for køb af el har set dagens lys. Med platformen forsøger to tidligere energi-indkøbere at indtage en plads i el-markedet, som er i rivende udvikling. De mener selv, at potentialet er stort, og at platformen er skalerbar. Af Niklas Joensen

Energiauktion.dk er en ny platform, hvor små og mellemstore virksomheder kan indkøbe el. Forretningsmodellen er velkendt, men dog alligevel med et twist. Energiauktion.dk satser på at tiltrække kunder ved at forenkle købsprocessen. Det er leverandørerne selv, der byder ind, fremfor at køberen selv skal finde udbyderen, som ellers er normalen.

No cure, no pay

Platformen skal altså gøre det enkelt for kunderne, ved at de nu blot skal besøge Energiauktion.dk, og samtidig skal el-leverandørerne ikke bruge tid og penge på markedsføring.

Samtidig fungerer platformen ud fra en “no cure, no pay”-tilgang, hvilket naturligvis også er valgt for at lokke kunderne til.

Virksomhederne kan gratis byde ind på handelen, og først hvis køberen accepterer, så betaler køberen et standard gebyr ud fra, hvor stort forbrug de køber,” fortæller Kommerciel Direktør Kenneth Lykkedal  Energiauktion.dk, Kenneth

Energiauktion.dk fungerer desuden også som en auktionsplatform til handel med energibesparelser. En virksomhed kan altså sælge eventuelle energibesparelser til den højest bydende og derudover er en lang række energiselskaber pålagt at købe dokumenterede energibesparelser.

Platform og forretning med skalerbart internationalt potentiale

Kenneth Lykkedal fortæller, at platformen ikke foreløbig kommer til at henvende sig  til privatpersoner, og at de selv har store forventninger til platformens forretningsmæssige potentiale.

Potentialet for Energiauktion.dk er rigtig stort, for der er ingen andre, der indhenter tilbud fra leverandørerne, som vi gør,” fortæller Kenneth Lykkedal og fortsætter:

Desuden er vores produkt meget skalerbart, især inden for EU hvor lovgivning og regulering efterhånden er meget strømlinet.

Kenneth Lykkedal fortæller desuden også, at et af de næste skridt kunne være andre produktmarkeder eksempelvis naturgas. Han fortæller desuden, at Energiauktion.dk uanset hvad vil fastholde deres oprindelige strategi, hvor kunderne kun betaler for et tilbud, hvis de vælger at bruge det.

Erfarne kræfter bag platformen

Bag Energiauktion.dk står de etablerede virksomheder Norenergi, et konsulentfirma med viden om el- og gasmarkedet, og it-udviklingsselskabet Partisia.

Energiauktion.dk, TorbenFra Norenergi er det Managing Director, Torben Synnest, der står for den forretningsmæssige del af Energiauktion.dk sammen med Kenneth Lykkedal. Torben Synnest har i mange år arbejdet for et mere liberalt el-marked og er desuden tilknyttet som konsulent hos Foreningen af Slutbrugere af Energi, der varetager energikøbernes interesser.

Torben har været i branchen i 30-40 år og jeg selv i 20 år. Sammen har vi stor erfaring med køb af energi til store virksomheder,” fortæller Kenneth Lykkedal, og fortsætter:

Sammen med vores partner Partisia har vi udviklet en unik platform for køb og salg af el, som ikke er set før.”

Det danske el-marked er under rivende udvikling

Energiauktion.dk lanceres på et tidspunkt, hvor der er gang i udviklingen på el-markedet.Energiauktion.dk, Dansk energi

Vi har snakket med Thomas Krogh, afdelingschef i Dansk Energi, om hvilke tendenser el-markedet generelt er præget af. Ifølge ham er der meget stærk konkurrence på det danske el-marked. En tendens der især har stået på de sidste 2-3 år.

Omkring 220.000 danskere har de sidste par år årligt skiftet el-leverandør. Det, syntes vi hos Dansk Energi, er ret meget. Det repræsenterer 6-7% af hele Danmarks el-forbrug, og når den typiske forbruger kan spare ca. 4-500 kr. ved at skifte, viser det, at der er stærk konkurrence på el-markedet,” fortæller Thomas Krogh.

Selvom den nye platform fra Energiauktion.dk kun henvender sig til virksomheder, så fortæller det alligevel, at den industri, som platformen befinder sig i, kan være svær at holde balancen i på grund af den stærke konkurrence.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. jens@jckp.dk'Jens Chr. Pedersen said:

    Energiauktion.dk lukker ikke noget hul på markedet. Get Through Power har tilbudt nøjagtig det samme siden 2009/10. Get Through Power har i den periode genereret et samlet tab på 2,5 mio. kr., og har kun haft (minimalt) overskud i et enkelt år.

    Energiauktion.dk har investeret 4,6 mio. kr. i deres auktionssoftware, som skal afskrives.

    Initiativet er fint, men jeg tror det bliver op ad bakke. Stejlt op ad bakke!

Top