Demo Day ’15: en dag i iværksætteriets tegn

DTU Skylab Hardware startup Trendsonline

Sidder du med en skjult iværksætter i maven eller mangler du inspiration og idéer til din nystartede virksomhed? Startdust-DTU inviterer igen i år til Demo Day, hvor eksperter og iværksættere landet over mødes til en snak om vækst og iværksætteri. Af Morten Frederiksen

Den 26. februar 2015 løber tredje udgave af Demo Day – som hvert år arrangeres af Stardust-DTU – af stablen. Arrangementet har til formål at fremvise alle de talentfulde studenter-startups, som de seneste tre måneder har deltaget i Stardust-DTUs Startup Program.

På den måde bliver startsupsene bragt tættere sammen på fremtidige kunder, potentielle investorer og den generelle offentlighed.

Læs også: AIRTAME sender første produkter afsted og rejser 8 mio. kr. i funding

Udveksling og diskussion af idéer
Til arrangementet vil ny-graduerede startups fra programmet og de nyoptagede startups til programmet i foråret 2015 altså introducere dem selv og deres produkter til publikummet. Derudover vil succesfulde iværksættere som eksempelvis AIRTAME og Be My Eyes udveksle erfaringer og give værdifulde råd.

Demo Day ’15 er oplagt for unge, som ønsker at starte deres eget firma. Den sidste del af arrangementet giver anledning til at diskutere idéer, søge jobmuligheder og blot snakke med folkene bag de forskellige startups og de inviterede gæster.

Læs også: Danske Be My Eyes får eksplosiv start

Det med småt
Deltagelse i arrangementet er gratis, men kræver en tilmelding på Demo Day ’15. Hele eftermiddagen vil der blive serveret drikkevarer og snacks. Ønsker man nærmere information om tid og sted, kan man besøge selvsamme hjemmeside eller Demo Day ’15s Facebook event.

Skrevet af

Læs også

Top