Arkiver

Nyheder

Dansk spiludvikler går i offensiven med Unity5

Det danske spiludviklings-startup Unity går i offensiven, som svar på Epic Games drastiske pris-dumping af den seneste version af deres game-engine Unreal Engines. Af Jesper K. Kristiansen

Der er udbrudt priskrig mellem de game engines der deltager ved årets Game Developers Conference i San Francisco i disse dage.

Epic Games starter priskrig

I går annoncerede Epic Games at deres game-engine, Unreal Engine 4, vil være fuldstændig gratis. Dermed dropper de den hidtidige abonnements-model. Brugerne vil få fuld adgang til alle features og kildekode.

Den eneste betingelse bliver, at man betaler Epic 5% af indægterne, som det spil, man bygger på “enginen”, indbringer, men kun hvis spillet indbringer mere end $3000 i i kvartalet.

I går kom Unitys svar

Unitys svar kom i går aftes dansk tid, hvor de afslørede at den seneste version Unity 5 nu er frigivet til download på Unitys webside.

I stedet for at blokere for features i redigeringsdelen, som skal “låses op” ved at købe pro-versionen, kommer alle kerne-funktioner i den nye version til at være gratis, mens supplementerende funktioner, såsom “Cloud Build”-funktionen, bliver reserveret til pro-versionen.

Du kan læse meget mere om spiludviklernes krig og om de muligheder, der nu bliver gratis tilgængelige på NordicGameBits her.

1 kommentar

Skriv et svar