Arkiver

Nyheder

Livestream Danske Ideer 15 fra DARE2mansion

Konkurrencen DANSKE IDEER ruller for andet år i træk med hovedpræmien; et fuldt sponsorat til Singularity University’s ti uger lange ‘Graduate Studies Program’ i sommeren 2015. I år er der flere gevinster at hente for konkurrencens deltagere – og du kan også være med fra skærmen. Af Pia Ella Elmegård

Kun én iværksætter kan vinde DANSKE IDEER og dermed opholdet på Singularity University. Men i år udvides konkurrencen og tilbyder desuden fem dages gratis undervisning i at udnytte fremtidsteknologi til hele 60 deltagere, som kan tage denne viden med hjem og sprede den i deres daglige miljø.

De fem dage er netop i gang nu – og du kan livestreame det hele!

Se livestream fra Danske Ideer 15 Camp

Over fem dage er der arrangeret løbende workshops om robotter, kunstig intelligens, nanoteknologi, bioteknologi og informationsteknologi.

Sidste års vinder, Søren Therkelsen, var under sit ophold på Singularity University med til at udvikle en prototype af et hygiejnebind med indbygget biochip, batteri og en lille radiosender, som kan måle på forskellige sundhedsmæssige faktorer for kvinden, som benytter det. Efterfølgende har Søren bosat sig i Silicon Valley for at udvikle videre på produktet.

“Efter programmet tog alle deltagerne hjem igen, men allerede efter en uge tog vi tilbage for at bygge videre på projektet og udvikle produktet,” fortæller Søren Therkelsen.

Se videoen fra den første dag herunder.

Skriv et svar