Arkiver

Nyheder

Tag godt imod kunderne på din forside

Dette blogindlæg handler om hvorfor og hvordan du kan optimere forsiden på din webshop. Forsiden er vigtig, fordi den giver den besøgende et overordnet indtryk af din butik og hvad det er for produkter du sælger. – Af Sidsel Birkholm

Kunderne skal føle sig godt tilpas, når de lander på forsiden af din webshop, derfor skal forsiden udfylde mange roller. Den skal klart fortælle dine besøgende, hvilke produkter hun kan købe her. Den skal udstråle troværdighed og være tillidsvækkende, så den besøgende har lyst til at handle her og samtidig skal forsiden være så konkret og overskuelig, at man hurtigt kan foretage sit valg og klikke sig dybere ind på dit website.

Det er derfor essentielt for din online forretning, at du bruger tid på designet af din forside.

Vigtige elementer du skal arbejde med på forsiden

  1. Få en rolig forside.
  2. Vise eksempler på produkter.
  3. Kategorisere dine varer i en struktur, som dine besøgende forstår.
  4. Uddybende information om salg, levering og returnering.
  5. Opbygge troværdighed med anbefalinger, e-mærket, mv.

Få en rolig forside
Dine besøgende danner sig et indtryk af dit website på 50 millisekunder ifølge forskning. Det er derfor vigtigt, at du forestiller dig, at din forside er indgangen til en fysisk butik, hvor alting er pænt og indbydende stillet op. Det skal give din besøgende et godt billede af, hvad man kan købe her.

Lad være med at klumpe for mange ting ind på forsiden. Det forvirrer blot brugeren, hvis der er alt for mange links og promoveringer af produkter og gode tilbud.

Eksemplet nedenunder viser en enkel side med få elementer. Til gengæld er der desværre indlagt et roterende banner, der hver 2. sekund skifter hele forsidebilledet ud, hvilket forstyrrer fokus fra at navigere videre.

#1_Zara_forside
Vise eksempler på produkter
Vælg at promovere produkter på forsiden, som er repræsentative for dit samlede produktudvalg. Det giver et godt overblik for nye besøgende, som ikke kender dig i forvejen.

Sørg derudover for, at produkterne linker direkte videre til konkrete produktbeskrivelser. I eksemplet nedenfor klikkede jeg på tasken, der var promoveret på forsiden, i forventning om at se en konkret produktbeskrivelse og flere billeder. I stedet landede jeg på en generel kategoriside, hvor den pågældende taske ikke umiddelbart var at finde.

#2_1_Magasin

#2_2_Magasin_kategoriside

Kategorisere dine varer
Gør en dyd ud af at hjælpe dine besøgende hurtigt hen til de produkter, som de vil læse mere om. Produktnavne, kategorier og menupunkter skal være meget forståelige for dine besøgende.

Fokusér på produkttyper i menuen. Det er en simpel måde at vise dine kunder, hvad der er til salg. Test kategoriseringen i samarbejde med dine kunder, for at finde den mest intuitive opdeling.

#3_Navigation

Uddybende information om salg, levering og returnering
Nogle gange ønsker brugerne at få svar på vigtige spørgsmål omkring levering og returnering inden de begynder at lade sig friste af dine varer. Leverer din butik f.eks. til andre lande, hvor lang tid tager leveringen og hvad koster fragten?

Dine kunder skal let kunne finde den relevante information fra forsiden. En generel tendens er, at placere dem nederst på siden, så de går igen på alle sider på sitet.

#5_Footer

Opbygge troværdighed
Opbyg troværdighed og skab tillid, så dine besøgende får lyst til at handle hos dig. Det er nemmere, hvis du i forvejen er et stort og kendt brand. Men det er ikke alle der er det. Så sørg for at indsætte logoer, som f.eks. e-mærket, Trustpilot, eller hvad der nu giver troværdighed i din branche.

#6_Troværdighed

Konklusion
Forsiden vil være en evigt foranderlig størrelse. Spørg dine kunder og lær af dem, så du arbejder dig hen imod en forside, som får netop dine besøgende til at handle hos dig.

 

Skriv et svar