7 millioner i kapitalindsprøjtning til danske Cylindo

Cylindo udvikler software til møbelbranchen, der blandt andet hjælper kunderne med at visualisere produkterne i deres eget hjem. Det danske startup har nu fået 7 millioner i investering og er klar til at indtage USA. Af Tina Søndergaard

Cylindo blev stiftet i 2012 af to tidligere studiekammerater, Lasse Krügermeier og Janus Jagd, der sammen skrev speciale inden for spiludvikling. Netop den opsamlede viden fra studietiden på IT Universitetet i København har været central for, at teamet i dag tilbyder et funktionelt visualiseringsværktøj til møbelbranchen.

Visualiseringsplatformen fungerer på tre niveauer, nemlig som et 360 graders fremvisningsværkstøj: Viewer, “Builder”-værktøjet, som gør kunden i stand til at se resultatet af forskellige kombinationer af møbler og endelig “Room Planner”, som gør kunden i stand til at se et givent møbel i sin egen bolig.

Læs også: LoveMyHome rebrander til Cylindo og angriber $330 milliarder stor møbelindustri

Visualiseringsteknologi med potentiale ud over møbelindustrien

Investeringen kommer fra Scale Capital, en investeringsfond med kontorer i San Francisco og Kongens Lyngby, som var ledende investor i runden, hvor også LiteCap bidrog. Det endte med en investering på over 7 millioner kroner.

Lars Jensen Scale Capital

“Cylindo sprænger detailhandlens rammer med sin mangesidede teknologi og bruger-centrerede tilgang. Vi tror på, at teamet sætter nye standarder for produktvisualiseringsløsninger, som rækker ud langt ud over møbelindustrien,” fortælller Lars Jensen, partner i Scale Capital om investeringen.

Han ser mulighed for at gøre brug af Cylindos visualiseringsplatform i flere andre industrier end i møbelindustrien.

“Vi investerede i Cylindo, fordi det er det rigtige team og den rigtige teknologi på det rigtige tidspunkt. Virksomheden forsyner detailhandlere og online sælgere med den innovation, de har brug for for at generere et salg.”

Scale Capital har tidligere investeret i de danske startups Actimo og Unsilo.

Læs også: Unsilo får 1 million dollars i funding

Investering går til vækst i Staterne

Kapitalindsprøjtningen skal primært bruges til at ekspandere i USA, hvor Cylindo vil ansætte flere sælgere til kontoret i Silicon Valley i San Fransisco.

Cylindo_JanusJagd“Vi har set en enorm efterspørgsel på vores teknologi på det amerikanske marked, og vi har bevist igen og igen, at vi kan konkurrere med de allerstørste virksomheder på området som Autodesk og Adobe på trods af, de har langt flere ressourcer, end vi har,” mener Janus Jagd, CEO og medstifter af Cylindo.

Han fortæller at startuppet de seneste 6 måneder har oplevet kraftig vækst og at deres software nu understøtter mere end 1500 websites og butikker.

“Med investering får vi mulighed for at udvide vores salgsstyrke i USA så vi kan kapitalisere på den efterspørgsel,” slutter Janus Jagd.

De nye kunder som Cylindo har fået inden for de seneste 6 måneder inkluderer blandt andre Norges største møbelforhandler Bohus samt den tyske Bettenwelt.

Læs også: Den global møbelindustri udfordres af dansk digital spiller

Læs også

Top