Arkiver

Nyheder

Når iværksætteri er en voksen beslutning

Der er ikke så tit, vi hører om de voksne iværksættere. Dem som har sat huset og børnenes trygge opvækst som indsats for at udleve drømmen om at starte selv. Her fortæller to voksne iværksættere om deres oplevelser med at slippe trygheden, og se hvor langt drømmen bærer. Af Christina Klavsen

Den ældre, mere erfarne iværksætter er ham eller hende, der højst sandsynligt har sagt farvel til et fast lønnet job, og har sat økonomi og privatliv på spil for at forfølge den samme drøm, som den helt unge iværksætter.

Historierne om +30 iværksætteren er der dog længere i mellem i mediebilledet, men hvorfor forholder det sig egentlig sådan?

At have hånden på kogepladen 

De fleste investorer kræver, at en iværksætter skal have en figurativ hånd på kogepladen, hvis de skal satse deres penge. I almen forstand vil det sige, at iværksætteren enten selv skal investere en vis sum penge, eller er villig til at leve under trange kår så længe, det er nødvendigt for at få virksomheden op at køre.

Unge iværksættere, som eksempelvis Casper Blom der står bare virksomheder som Billigegolfbolde.dk, sprudler af gå på-mod, og er ofte ikke forpligtede overfor andre end sig selv. Kan de ikke sætte hånden på kogepladen rent økonomisk, så har de derimod rig mulighed for at skrue deres leveomkostninger ned til at minimum, og leve af nudelsuppe i en kold kælder, så længe det måtte kræves. Derfor er de ofte attraktive for investorer.

+30 iværksætteren har ofte både hus og familie og måske også et lån i banken. Denne iværksætter er mindre fleksibel, men har mere erfaring og ofte branchekendskab. Så hvad gør man, når man hverken har mulighed for selv at stille penge til rådighed, eller at leve under trange økonomiske forhold og dermed sætte familiens basale vilkår på spil?

Man skal have noget på spil

Dorte Damgaard Sejthen har i en alder af 34 år valgt at satse alt på sin iværksætterdrøm Filihood, en social platform for familier, der tager udgangspunkt i den velkendte Barnets Bog. Hun er én af de erfarne iværksættere, der har oplevet, at hånden på kogepladen ikke er et definitionsspørgsmål. For hende har en af de aller største udfordringer nemlig været at overbevise investorerne om, at hun havde hånden på kogepladen.

“Alle syntes, at det var en fantastisk idé, og at jeg havde potentialet og det drive, der skulle til. Men hvor var min hånd på kogepladen?,” lød spørgsmålet, hun blev mødt med gang på gang.

Men for hende var det åbenlyst, at hun havde hånden på kogepladen – bare ikke i form af de kolde 04e0b58kontanter, som investorerne ville se.

“Jeg solgte hus i krisen, og havde derfor gæld, så jeg havde ingen mulighed for at komme med penge. Men det var typisk omdrejningspunktet for at komme videre. Med mindre jeg selv kunne lægge noget økonomi, så kunne de ikke være med,” fortæller Dorte Damgaard Sejthen.

Men at have hånden på kogepladen handler om at være villig til at ofre noget for projektet. Det mener i hvert fald Dorte Damgaard Sejthen, der ikke er et sekund i tvivl om, at hun har haft hånden på kogepladen fra start. Ud over de knap 3.000 timer hun allerede havde lagt i udvikling af den forretningsplan, hun fremlagde for investorerne, ofrer hun også noget helt andet hver dag.

“Jeg synes, at jeg dagligt betaler en høj pris i og med, at jeg fravælger mit barn mere eller mindre i perioder. Det, synes jeg, er den højeste pris, jeg kan betale overhovedet,” forklarer Dorte Damgaard Sejthen.

For hende er begrebet “at have hånden på kogepladen” et spørgsmål om værdi, som ikke nødvendigvis kan måles i rede penge på bordet.

“Vores segment har ikke mulighed for at leve på en madras i to år og har typisk heller ikke en opsparing, der kan skubbe et projekt i gang. Hvis vi skulle vente med at handle på vores ideer, til en realistisk opsparing på funktionær løn var i hus, så ville der gå flere år, før ideen ville kunne realiseres”, forklarer hun, og fortsætter:

“Jeg havde undervejs i investorjagten takket nej til et job, hvor jeg kunne få det, som jeg ville have det og nærmest få, hvad jeg ville have i løn. Mit fravalg af fast job og tilvalg af en usikker fremtid som iværksætter var dermed også noget jeg satsede og dermed investerede,” mener Dorte Damgaard Sejthen.

Iværksætteri kræver mere end blot ungt gå på-mod

Hos Founders, som er en virksomhed, der udvikler virksomheder, har de set en fordel i at fokusere på at rekruttere personer med passion og erfaring. De ser en stor værdi i at denne gruppe lægger vægt på nogle kvaliteter, som ofte ikke er til stede hos de helt unge.

“Vi vurderer, at de lidt ældre har noget konkret erfaring, markedsindsigt og domæneekspertise, som for os er interessant at arbejde videre med,” forklarer Simon Sylvest, medstifter af Founders.

Udover disse kvaliteter peger han også på deres professionelle netværk. Et netværk som eksempelvis kan udnyttes til sparring og opbygning af det første kundegrundlag.

En gruppe med mere at miste

Founders er desuden af den overbevisning, at den erfarne gruppe har mere på spil. For den gruppe er det ikke et spørgsmål om at have tid til at passe skolen eller ej. Der er både økonomi, familieforhold og ære på spil for dem, som vælger at droppe det fastlønnede job og gå efter iværksætterdrømmen.

“De har faktisk ofte mere at tabe. De satser noget mere, og det betyder et større engagement. De fleste ville skulle tage en mindre løn, og det er selvfølgelig en omkostning, som de tager på sig,” forklarer Simon Sylvest.

Dette faktum er for Founders med til forsikre om, at passionen og viljen er ægte, når de rekrutterer nye iværksættere og inviterer dem inden for i deres virksomhedsfabrik i København.

Simon Sylvest påpeger også den større sociale risiko, som den mere erfarne gruppe løber. Førend en ny virksomhed158d147 vinder popularitet og bliver accepteret, mener han, at der er en større risiko for det ældre segment.

Der er en periode, hvor man vil være den grimme ælling. Den er svær at forlige sig med, når man har arbejdet i mange år for at komme til det punkt, hvor man er. Det kan være vanskeligt og grænseoverskridende at starte forfra og bede mennesker om hjælp modsat at sidde i en position, hvor man fortæller andre, hvad de skal gøre,” mener Simon Sylvest.

Den sociale stigmatisering af +30 iværksætteren er for Simon Sylvest også en form for at have hånden på kogepladen.

Selv om det i opstartsfasen, hvor der er allermest usikkerhed, ikke har været socialt accepteret, så mærker Dorte Damgaard Sejthen nu, efter lanceringen af Filihood, stor opbakning fra fremmede i hendes aldersgruppe.

“Det er tydeligt, at der sidder rigtig mange gode ideer hos erfarne folk i erhvervslivet, som måske bare skal have et lille skub. Jeg håber, at jeg kan vise nogen af dem, at det er hårdt, men det kan godt lade sig gøre,” fortæller hun.

Privat investering (og en vis portion mod) gav startskuddet

Dorte Damgaard Sejthen fik ved lidt af et tilfælde en privat investor til at række hende den økonomiske hånd hun havde brug for, og derefter blev det straks lettere at få hul igennem.

“Jeg fandt en person, der mente, at min erfaring og mit drive vægtede tungere end det, at jeg kunne lægge penge eller leve på en madras i en kælder,” fortæller hun. 

Den private investering var en indikation på, at der var andre end hende, der troede på idéen og så potentialet i hende. Og det var det, der skulle til for at komme igennem hos investeringsmiljøerne. At opsøge private investorer er derfor et råd, som hun vil give videre, til andre der står i samme situation.

Udover det erkender hun, at det nok kræver en del mod,at springe ud som iværksætter i hendes situation.

“Der er mange, der siger til mig, at jeg har været modig. Der er helt sikkert dage, hvor jeg tænker: “Hvad har du gang i? Gå dog ud og få et job,” siger hun med et smil og erkender samtidig, at man nok skal være en smule modig og turde brænde igennem og ikke skele alt for meget til den personlige risikoberegning.

“Det har den unge generation nok lidt lettere ved. De er født med en voldsom masse tro på dem selv. De har ikke janteloven med i skoletasken, det er et levn, der (forhåbentlig) slutter med min generation” afslutter hun.

Skriv et svar