Arkiver

E-handelNyhederUdland

Bestseller satser på onlinesalg i USA

Den administrerende direktør og ejer af modevirksomheden Bestseller, Anders Holch Polvsen, tager nu fat på et af verdens største og hårdeste detailmarkeder, USA hvor der sælges tøj for over 2000 mia kroner årligt. Af Sisse Melsen

Bestseller har etableret eget setup med salgskontor, webbutik og showroom på Manhattan i New York samt lavet aftaler med 100 større kunder og potentialet er enormt. Det samlede modesalg i USA ligger på over 2000 mia. kr. årligt – eller stort set lige så meget som i hele EU.

“Vi har været i Canada i ti år og bruger det som dør til USA-markedet. Det er et helt anderledes marked end Europa, og vi satser i første række på store department stores og onlinesalg, ligesom vi har aftaler med nogle små og mellemstore butikskæder med 10-30 butikker,” oplyser international salgschef for Vero Moda Jerome Rolland til Børsen.dk.

“Når vi ved, at kunderne er der, vil næste skridt være etablering af vores eget detail-setup,” forklarer han.

Bestseller har vanen tro ikke lyst til at offentliggøre forventninger og sætter ingen tal på sine ambitioner på USA-markedet. Men Anders Holch Povlsen, som fortsat henter en meget stor del af sin omsætning i Europa, lægger ud med at lancere tre af sine 20 brands. Det er et af de største brands, Vero Moda, jeansmærket Noisy May samt brandet Junarose, der er mode i store størrelser og derfor har ekstra stort USA-potentiale.

Kilde Børsen.dk

Skriv et svar