Arkiver

Nyheder

Få et skud iværksætteri på valgdagen

Oplev 10 lovende startups præsentere 10 ugers intenst arbejde – og kom med til lanceringen af bogen ’Eksponentielle Organisationer’.

Af Torben Kloster

Der er både brændende iværksættere og bogudgivelse den 18. juni – endda i samlet pakke. For som om valget ikke skulle være nok, så afholder acceleratoren Thinkubator sin store Demo Day, hvor de 10 startups, der har været igennem programmet, giver sine pitch.

Du kan blandt andet opleve Be My Eyes, der hjælper blinde med at se, og Athgene, de giver dig adgang til dine personlige DNA-data. Thinkubator Demo Day er kulminationen på et 10 uger langt acceleratorprogram, der primært er finansieret af et par store drenge i dansk erhvervsliv, nemlig Saxo.com og Call Me. Og netop dét er med til at adskille Thinkubator fra andre acceleratorprogrammer.

”Det specielle ved os er, at det etablerede erhvervsliv samarbejder med vores startups. De ser ikke hinanden som konkurrenter,” siger Laila Pawlak, stifter af den professionelle legeplads DARE2mansion, som står bag Thinkubator.

På dagen lanceres også den danske udgave af bestselleren ’Exponential Organizations’, der netop handler om hvorfor større virksomheder bør samarbejde med startups for at opleve eksponentiel vækst.

Så når du har stemt – eller som optakt til det – kan du lige få toppet din torsdag med en flok ildsjæle, der bare venter på at præsentere deres ide for dig. Du kan finde gratis billet til begivenheden her. Hvis vil vide lidt mere om de startups, der skal pitche på dagen, kan du se listen over dem her. Eventet er fra klokken 15.00 til 17.00.

Skriv et svar