Højteknologiske byggeklodser til fremtidens byrum

Faraday motion vil gøre hverdagens urbane transport lettere og mere underholdende, med deres elektroniske skateboards.

Faraday motion har udviklet en open source software- og hardware platform til personlige transportmidler. Cyklen har hidtil været Københavnernes foretrukne transportmiddel, og vi er dybt afhængige af vores cykler. Faraday motion’s mission er at udfordre hverdagens traditionelle transportmidler ved at nytænke skateboardet som et personligt elektroniske transportmiddel.

Avancerede elektroniske byggeklodser

I første omgang har teamet udviklet en række forskellige teknologiske komponenter, sådan det er muligt selv at skræddersy sit skateboard med forskellige funktioner. Skateboardsenes base består af board samt hjul, batteri, motorcontroller, wifi modtager og smartphone software til kontrol af boardet. Den speciallavede motorcontroller har teamet brugt omkring 3 år på at udvikle, så skateboardets komponenter sammenkobles og kommunikerer på tværs.

Foruden basis modellen kan boardet opgraderes med mere komplicerede elektroniske byggeklodser. ”Du skal tænkte på det som et avanceret LEGO sæt, hvor du selv kan printe og samle dine dele. Vores byggeklodser består af 3d-printede komponenter, elektronik og software. Nogle af byggeklodserne kan stå alene, og andre skal kombineres for at virke. Det der ligesom er humlen er, at man ikke er begrænset til de byggeklodser, vi har fundet på, men at man får et rigtigt god fundament og kan tilpasse alt, man har lyst til,” siger Sune Pedersen, Founder hos Faraday motion.

Visioner for fremtiden

På længere sigt har Faraday Motion en drøm om, at vi selv slipper kreativiteten løs og udvikler nye funktioner, eller tilføjer de allerede eksisterende komponenter til andre former for transportmidler.

”Hvis fru Jensen kunne få en elektrisk rollator, Københavns unge susede af sted på rullende sneakers, eller de tunge indkøbsposer kunne blive transporteret hjem af en elektroniske indkøbsvogn, så ville vi gøre hverdagen både nemmere og mere underholdende i fremtiden”, siger Sune.

We want to make more makers

Hele rejsen startede, da Sune for år tilbage fik en knæskade, og af den årsag savnede et mindre transportmiddel, som nemt kunne tages med i byen og transportere ham 2-3 kilometer til og fra arbejde. ”Vi tror på, at der i fremtiden kommer et behov for flere mindre transportmidler, som kan transportere storbyernes borgere individuelt og med et specifikt formål”, siger Sune.

Faraday Motion’s mål er at udvikle den teknologi, som gør det muligt for alle at lege med, og selv bygge deres eget personlige transportmiddel. Teamet arbejder efter statementet ”we want to make more makers”, for at opbygge et open source community for hightech eldrevne transportmidler.

På Faraday Motions webshop kan du forudbestille et kit, og selv komme i gang med at bygge.

Skrevet af

Læs også

Top