Arkiver

BusinessFintechNyheder

MEEwallet sætter Danmarksrekord i mobilbetaling

Mandag den 10. august blev den første bil købt med mobilbetaling i Danmark, da en bil fra bilforhandleren Kromann Automobiler rullede ud af butikken. Det danske startup MEEwallet stod bag transaktionen.

MobilePay har gjort hver anden dansker  i stand til at betale via mobilen. Danske Bank, der står bag MobilePay-appen, har over den seneste periode rullet deres betalingsservice ud i de danske butikker, hvor kunder mobilt kan betale køb op til 2000 kroner.

Læs også: Dansk startup vil være et nyt alternativ til Dankortet

“Dankortet ryger samme vej som checks”
Men det er svært at finde en bil til 2000 kroner. Derfor måtte Henrik Larsen fra Randers undersøge de forskellige mobilbetalingsløsninger, da han besluttede sig for, at han ville betale sin næste bil via mobilen.

”Jeg har valgt at benytte mobilbetaling af principielle årsager. Jeg tror på at dankortet kommer til gå at samme vej som checks,” forklarer Henrik Larsen, som havde sat sig for at blive den første dansker, der køber sin bil via en smartphone.

Han fortsætter: “Jeg researchede på nettet, og fandt frem til at MEEwallet, er en sikker betalingsform. Personligt er jeg træt af at gå rundt med en pung med forskellige betalingskort og loyalitetskort, og det slipper jeg for, når jeg anvender mobilbetaling,” forklarer Henrik Larsen.

Alle ejere af en fysisk pung ved, at sådan en kan indeholde en bred vifte af betalingsmidler, loyalitetskort, gavekort, kuponer, kvitteringer og så videre. MEEwallets vision er at samle alt dette i en gratis app. Derudover fungerer det danske startup MEEdkk A/S og deres mobilbetalingsapp MEEwallet med de samme beløbsgrænser, som det kort man tilknytter appen i stedet for en beløbsgrænse, der er bestemt af appen selv.

Mandag den 10. august kunne Henrik Larsen derfor gennemføre en mobiltransaktion på mere end 30.000 kroner.

Læs også: Vækstfonden låner millioner til betalingsløsningen MEE

 

Mobilbetaling skal også bruges til større køb
MEEwallet har tidligere gennemført transaktioner på helt op til 50.000 kroner. Det skete på Hotel Randers og er fortsat rekorden for mobilbetalinger i Danmark.

”Der er ikke andre end MEEwallet i Danmark, der tilbyder denne form for service, derfor har vi ikke tidligere set så store transaktioner via mobiltelefonen,” fortæller Kim Vindberg-Larsen stifter og CEO for MEEdkk A/S.

Det giver da også god mening, at en sikker mobilbetalingsløsning kan anvendes af alle brancher. Selvom store transaktioner for mobilbetalinger endnu ikke er normen, har MEEwallets løsning åbnet op for, at danskerne kan købe dyrere varer via telefonen. Det betyder, at du måske i fremtiden kan betale din tandlægeregning, købe hvidevarer, eller elektronik, og betale hotel- og restaurantregninger via din telefon.

”Hos MEEwallet behøver man som butik ikke at skifte bank for at få mulighed for at tilbyde kunderne betaling med mobiltelefonen, her er det muligt bare at være kunde i sin egen bank få mulighed for imødekomme kundernes efterspørgsel” fortsætter Kim Vindberg-Larsen.

Der er mange, der forsøger at blive den foretrukne betalingsmetode til at erstatte plastikkortene. I Danmark er der foruden det MEE også Swipp, 4T og som før nævnt MobilePay.

Læs også: Fremtidens betalingsløsning testet i Randers

Skriv et svar